Folkebad
For Landsbygden

66 ledes havde man i Kristiania i 1862 som Gave al Rig- manden Thv. Meyer faael en Bade- og Vaskeanstalt efter tidligere omtalt engelsk Mønster. I Bergen fik man Dr. Wieseners Folkebad efter Exem- pel af de Lassarske Duschbad i Tyskland. Og i Løbet af de sidste 20 Aar er der stadig oprettet nye Folkebad i Byerne — saavel offentlige Badeanstalter som Bad ved Folkeskolerne og ved større Fabrikker og Brug. Specielt staar Trond hjem høit. Der findes fire offent- lige Badeanstalter, hvoraf de to er moderne og indrettet med forskjellige Afdelinger for Badstu, Duschbad og Karbad. Det har her vist sig, at hvor disse Badeformer kon- kurrerer under lige Vilkaar o: hvor de alle er vel og moderne indrettet, der foretrækkes Badstubadet her i Norge. De senere byggede Folkebad i vore Byer biir ogsaa nu indrettet med Badstubadet som Grundform. I Kristiania er indrettet flere Folkebadstuer (Sagenes og Enerhaugens), og i Bergen bygges en ny kommunal Folkebadstue. Men det er naturligt, at de, som i de skandinaviske Lande begyndte at interessere sig for Gjenoplivning af Badevæsenet, de maatte anlægge sit Arbeide ogsaa for Landsbygden; thi i disse Lande spiller Bybefolkningen en underordnet Rolle — i Norge f. Ex. bor blot ‘/s af Be- folkningen i Byer og 2/s paa Landet. Det gjælder at finde en passende Badeform for den spredtboende Landbefolk- ning. Norge kan her siges at være gaaet i Spidsen, idet i 1887 Dr. ./, C. Holm tog tilorde for, al Lægerne burde interessere sig for at faa oprettet Folkebad, og han an- befalede som mest egnel for vore Landsforholde Badstu- badet. Større Fart fik Sagen dog først el tiaar efter, idet Dr. Nils Englund i Sverige da udgav sin udmærkede Folke- bog: «Om Hudens Yard saml om Folkbad». Denne Bog har været en glimrende Hjælp for dem, som senere har byggel Badstuer, og da Dr. Englund samtidig fik oprettet