Folkebad
For Landsbygden

07 nogle Badstuer i sit Distrikt, var Sagen dermed bragt over i Virkelighedens Verden. Mange har senere fulgt den givne Anvisning og det givne Exempel baade i Sverige og Norge. I Danmark har Sagen havt en ivrig Forkjæmper i Overlæge .Johan Kier; men da han staar omtrent alene med sit Arbeide, har Sagen der ikke — som det synes vundet nogen særdeles Udbredelse. Folkebad i Norge. I Norge var det nu Distriktslæge C. Rømcke som, paa- virket af Dr. Englund i Sverige, tog Sagen op paa nyt, og han greb den an med den for ham eiendommelige Be- gejstring for sin Sag. Han har senere saavel i Skrift som væsentlig i Gjerning søgt al fremme Sandsen for at bygge Folkebadstuer paa Landet. Sagen kan da ogsaa nu glæde sig ved almindelig Til- slutning fra Landslægernes Side, og specielt har enkelte yngre Læger været meget virksomme baade for at vække Sands for Badningens store Betydning for Eolket og for at forbedre Badetypen overensstemmende med Tidens For- dringer. Af de siden omkring 1900 udover Landet oprettede skal vi nævne Badsluerne i: Kornsjø, 'folgen, Søndre Fron, Vin strå, Tretten, Østre Slidre, Faaberg, Aal, Vikesund, Bol- lag, Fyrisdal, Veum, Drangedal, Vinje, Nesland, Tinn, Aamli, Valle, Aurlandsvangen, Sogndal (i Sogn), Rindalen, Kolvereid, Hegre, Grong, Harran (i Grong), Øiesletten og Mælen (begge i Overhallen), Sulitjelma og Kabelvaag samt 8 smaa Gaardsbadstuer paa Voss. Denne Fortegnelse, som paa langt nær er fuldstændig idel (ler findes ad- skillig flere Bad, og mange er planlagt, hidsættes nærmest tor al vise, hvilken Fart Sagen har taget i de nævnte Aar, og hvordan den har forplantet sig rundt om til Landets forskjelligste Dele. ' For en udførligere Fortegnelse henvises til den af Dr. Rømcke ved Medicinaldirektørens Hjælp samlede Statistik, offentliggjort i «Tids- skrift for den norske Lægeforening» Nr. 8, 1903.