Folkebad
For Landsbygden

70 ikke de Badende skal skulke undaf med at tage Dusch efter Badet vilde det være heldigt, at man maatte passere Duschrummet, naar man forlod Badstuen. Desuden mangler Ruin til Brænde — en Mangel som har været saa følelig, al man senere har maattet opføre Udhus. Paa Sogndals Badstue (Fig. 12) er der neppe noget al sige, hverken paa Rummenes Størrelse eller deres Anord- ning til hinanden. Sulitjelma Værks Badstue (Fig. 13) angives al have vist sig meget hensigtssvarende ved Værket, hvor der er en meget stor Arbeids- styrke. I Drangedals Badstue (Fig. 14) har, som man vil se, ogsaa et Karbad fundet en beskeden Plads. Alle disse Badstuer er opført af Træ, nogle af Tømmerlaft og andre af Bindingsværk, og de er alle- sammen forsøgt gjort saa tætte og solide som mulig. De Heste har vist sig ganske hensigtssvarende og koster mellem 1000 og 2000 Kr. Enkelte Steder i Sverige er bygget smaa Badstuer for 4—600 Kr., men disse egner sig ikke som Bygdebad — bedre som private Bad lor en ellei llcie Familier. Paa Voss er indredet endel smaa meget bruge- lige Gaardsbadstuer i et Kjælder- eller Udhusrum, — der angives for en Omkostning af henved 100 Kr. Den finske Badstnovn. I de finske Badstuer, som jo i mangl har tjent os som Forbillede under de Forsøg, som hos os har været gjort for al gjenindføre Badstubadet som Folkebad, er det for en stor Del den der brugelige Ovn, som giver Badet Præg og Karakter. Denne Ovn er muret op af Sten. Fra gammel lid bestod den dog kun af el af Graasten raal opmuret lid-