Folkebad
For Landsbygden

73 Tid, hvorunder ogsaa Stenrøsen mister meget af sin Varme. Og at kåre Gløderne frem og bære dem ud er ikke noget lelvindt Arbeide. 3. Den murede Badstuovn sluger en Masse Brænde og biir saaledes dyr i Drift. Den er ogsaa vanskelig at regulere Varmen med. 4. Endelig er Murovnen ofte vanskelig og kostbar al faa opført. Ikke alle Landsmurere kan greie det. Den bør helst opføres af Mursten, som mange Steder vil falde kostbar af Hensyn til Transportudgifterne. Selv om man lægger ind solide Murankere, vil dog Ovnen gjerne slaa Revner, fordi Stenrøsen udvider sig saa stærkt af Varmen og sprænger Ovnsvæggene ud. Disse Ulemper undgaar man angivelig ved at benytte Jernovn, idel det biir fremholdt, at Jernovne er ufarlige og lette at stelle som enhver Stueovn. De er forholdsvis let- vindte og billige at anskaffe. De er brændebesparende, solide og smudser ikke (især hvis man fyrer med Ved). Der er meget i de Argumenter, som føres for at be- nytte Jernovn, og omend Spørgsmaalel endnu ikke paa langt nær er fuldt udredet, saa kan man dog paa Grund- lag af de vundne Erfaringer sige, al der ingen Resiko er forbundet med at bestemme sig for Jernovn til Badstuen. Hensigten er jo kun al faa en vis Temperatur og en vis Fuglighedsgehalt i Baderummet, saa spiller det neppe nogen Rolle, om dette Resultat er frembragt ved Hjælp af .Jernovn eller Murovn Ved Anvendelse af Jernovn gjælder det væsentlig, at de kan reguleres godi, saa al man kan undgaa, at Jernet bl ir overophedet. Del er den intense Hede, som ved .Jern- ovne kan virke ubehagelig. De Steder, hvor man har indført Ovn al Jern i Bad- stuen, som f. Ex. Aal og Aurland (3 Aars Erfaring), Østre Slidre (2 Aar) og Sogndal (l‘/s Aar), der er man udelt til- freds hermed. Der har været klaget over, at Luften vil 1 Enkelte kræsne Badstudyrkere i Finland holder paa, at der ikke maa findes Jern i Badstuovnen, da den fremkaldte Damp derved biir for brændende hed og irriterer (?).