Folkebad
For Landsbygden

72 Efter disse Principer er de fleste moderne Badsluer i Finland og de skandinaviske Lande anlagt i de senere Aar. Men, Udviklingen skrider fremad med Stormskridt, og Publikums Fordringer til praktisk Indredning, Renslighed og Komfort holder næsten Følge. Det, at Folk har næret Mistro og Fordom mod Badstubadet som Form for Frem- tidens Folkebad, det kommer vistnok for en stor Del deraf, at del varede meget længe, førend de fremskredne tekniske Forbedringer kom Badstubadet tilgode. Medens saavel Karbad som Duschbad i høi Grad har faaet nyde godt af tekniske Forbedringer, mærker man endnu paa mange Hold en vis Frygt, ja Modvilje mod at røre ved Badstu- badet og lade det komme under Forvandlingens Lov. I den sidste Tid er dog Røsterne for en Moderni- sering af Badstubadet begyndt at lyde stærkere. Specielt gaar Fordringerne ud paa en Forandring af Ovnen1. Der hævdes, at Tiden er inde til fuldstændig at sløife Murkonstruktionen af Badstuovnen og ogsaa for Badstuens Vedkommende gaa over til Jernovn — saadan som alle- rede forlængst skeet med Ovnene i vore Beboelsesrum. Grunden herfor er, at man har fundet en Del Ulemper ved den murede Badstuovn, hvoraf vi særlig skal frem- hæve følgende: 1. Lidt Sod og Smuds er ikke at undgaa i Badet, selv om man har en moderne og god Murovn; thi Sten- røsen biir fort belagt med Sod, og naar man saa skvætter Vand paa følger altid en Del Sod og Aske med Dampene ud i Baderummet. 2. Brugen af Spjældet kan medføre Fare. Hvis man har en ukyndig Betjening, som lukker Spjældet, førend alle Gløder i Ovnen er udbrændt, saa strømmer der Kulos ud i Baderummet, og delte kan fremkalde ubehagelig Hovedpine —ja slemme Forgiftninger2. Skal man vente til alle (iløder er godi udbrændt, tager dette meget lang 1 Dr. Møinichen; «Tidsskrift for den norske Lægeforening» Nr. 10, 1903; Dr. Fonahn: «Tidsskrift for den norske Lægeforening» Nr. 15, 1903. - Se herom ogsaa Landbrugsingeniør G. Tandbergs Bemærkninger i «Bygningsvæsen paa Landet» S. 24.