Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
75 Ovnsvæggen maa desuden absolut styrkes ved at ind- mure solide Ankerjern — i det mindste to Lag saadanne, nemlig ved øverste og nederste Ende af Stenrøsen og helst ogsaa et tredje Lag i Høide med Ilægsdørens øvre Kant. Disse Ankerjern forbindes i Hjørnerne med lange Naale af Rundtjern. Bunden i Ovnen maa være jevn og uden opstaaende Kant fremme ved Ilægsdøren, forat man, om det ønskes, kan faa kåre frem Gløder og Aske. Bunden kan gjerne skraane lidt opad bagtil, hvilket letter Ilægget. Den dannes gjerne af et Lag fladlagte ildfast Sten forbundet med ild- fast Lere. Desuden maa man erindre, at Ovnens Funda- ment maa være paalideligt og gaa saa dybt ned, al man er uafhængig af Tælens Indflydelse, altsaa ca. 1,5 m. Ca. 50 cm. over Ilæggets Bund kommer Risten, hvor- paa Stenrøsen skal hvile. Denne Rist kan mures som Buer af ildfast Sten; men lettere og almindeligere er at benytte Jernbjælker (Stumper af Jernbaneskinner). Der bør være fire saadanne Jernskinner — i ethvert Fald bør ikke Mellemrummet mellem hver Skinne være niere end 5 cm. Ellers vil ofte Stenene kile sig ned mellem Skin- nerne og sprænge dem fra hinanden og ødelægge Rislen, saa Stenrøsen kan falde ned. Skinnerne maa naturligvis hvile solid, og saa maa der passes paa, at der levnes lidi Rum (ca. 2 cm.) fra Enderne, saa Skinnerne frit kan ud- vide sig i Varmen uden at sprænge paa Ovnsvæggen. Oven paa Risten lægges Stenrøsen ca. l/a ni. i Høide - nederst barnehovedstore og øverst potetstore runde Graa- stene. De maa være runde forat Ilden og den varme Luft kan faa passere op mellem dem. Man maa med andre Ord ikke lave hverken Rist eller Stenrøs saa tæt, at man hindrer en god Træk. Stenene angribes dog al Varmen, saa de sprækker istykker. De maa derfor byttes 1 a 2 Gange om Aaret. Ca. Va m. ovenfor Stenrøsen begynder Ovnens Tver- snit at smalne af, indtil den lige opunder Taget laar sin smaleste Omkreds, som den beholder hele Skorstenspiben opover. Her opunder Taget anbringes Spjældet. Dette