Folkebad
For Landsbygden

76 bør bestaa af en tyk Jernplade, som kan dreies om en Akse, og som passer godt ned paa en Ramme af bredt Stangjern, der stikker ca. 3 cm. ind i Skorstensaabningen. Selve Spjældet bør ogsaa kantes med Stangjern. Dets Akse føres gjennem Pibemuren og kan dreies ved en Sveiv. Vælges en indmuret Varmtvandsgryde i Tilslutning til Ovnen, saa bør dennes Ildsted have sin egen Røgpibe; dog kan denne ovenover Badstuovnens Spjæld gjerne føres sammen med Ovnspiben i et fælles Løb. Det er nemlig noksaa nødvendigt at kunne regulere Ilægget for Varmtvandsgryden for sig og uafhængigt af det andre Ilæg, foral man nemlig skal kunne skaffe ny Forsyning af varmt Vand, medens Badningen paagaar. Hvis man lægger begge Hæg ud mod et andel Rum — helst Venteværelset, saa kan man fyre paa nyt under Badningen saavel i Badstuovnen som under Varmt- vandsgryden. Og dette er en stor Fordel. Men da inaa man ind mod Baderummet have aldeles tætsluttende Dampinger, ellers vil Varmen suges ud af Baderummet under Fyringen. Af Dampinger har man gjerne to — en større i Høide med Sten røsens øvre Kan l og en mindre paa Skraaningen op mod Spjældet. Dampingen over Stenrøsen bør være saa stor som Pladsen tillader del. for at man herigjennem let kan komme til Badstuovnens- Indre i Tilfælde Reparationer, og naar Stenene i Røsen skal byttes ud. Klæberstensovne. Tiltrods for at Bestræbelserne hos os for Tiden gaar ud paa al finde gode Jernovnstyper og liltrods for, at man hidtil i det hele og store laget har gjort gode Erfaringer med de anvendte Jernovne, kan der dog være dem, som vikle foretrække en Ovn af Sten. Isaafald vilde ofte en Ovn af Klæbersten være at anbefale fremfor en Ovn af Mursten.