Folkebad
For Landsbygden

Forfatter: Hjalmar Aass, Einar Møinichen

År: 1908

Forlag: Det Mallingske Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 138

UDK: 613.4

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 158 Forrige Næste
so paa, om vi skaffer os Bad, og det er ikke den økonomiske Evne, som er det afgjørende. Saa jeg tror, man kan tage denne Armodsgrund med Ro og derfor fortsætte sit Arbeide for Badereformen. For nu al skalle de nødvendige Midler tilveie er der mange Veie at gaa, og hvilken man skal vælge beror naturligvis saa meget paa de lokale Forholde. Vi skal pege paa de almindeligste. Vi gaar ud fra, at del gjælder et Bygdebad. Det er vel da sjelden, at Herredsstyrelserne paalager sig Udgifterne — ikke saa meget fordi de mangler Forstaaelse for Sagen, men fordi de som oftest repræsen- terer flere adskille Sogne, og da er Ræsonnementet, at intet Sogn og ingen Grand'maa gaa foran de andre. Og al bevilge Bad til alle paa en Gang synes man biir for meget. Men Lægen kan jo forsøge at forebringe Sagen for Sundhedskommissionen, og hvis de stedlige Forhold ud- peger en Grænd som særlig egnet til at begynde med, saa kan del jo hænde, at Sagen gaar. Eller Herredsstyrel kan bevilge noget, f. Ex. fri Grund, frit Trævirke, Penge- bidrag eller overtage Driften af det færdige Bad. Eller Sagen kan forebringes i Skolestyret, som anbefaler Herreds- styrel al bevilge til el Skolebad. Hvis dettes Beliggenhed er heldig, kan man jo holde Badel aabent ogsaä for Publikum og stille i Udsigt, at den herved indkomne Af- gift vil dække Badets Udgifter, saa Skolebørnene bader frit. Kombinationerne kan jo være mange; men som Regel maa man vel Ly til den private Interesse og til private Tilskud. Den greieste Maade at ordne Sagen paa er vel at betragte det Hele som et Aktieforetagende. De private Interesserede legner sig for Aklier, hvis Størrelse ikke bør overskride 10—25 eller 50 Kr. En udmærket Form for Herredsbidrag vil del jo være, al tegne Aktier derfor. Og endelig har man en Institution, hvis Stølte man bør se at sikre sig, og del er Ungdomslaget. I næsten hver Bygd findes jo Ungdomslag, og inlet er jo dog naturligere, end al Ungdommen, Fremtidens Mennesker, som er lydhøre og begeislrede for alle Reformer og alle Fremskridt —