Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

14 Regn kan man see Dammen løbe over sine Bredder og- Ajlen med Regnvandet løbe bort i Grøfter, som den bedst kan finde Vej, og saa stor er Vanens Magt, at Land- manden, som med alle Midler skulde vaage over, at Intet gaaer til Spilde af dette kostbare Stof, Aar ud og* Aar ind sorgløst seer til, at det løber bort lige for hans Øjne. De» samme Mand, som maaske kniber paa hver Krone, han skal give ud til Jordens Forbedring, lader Hundreder eller Tusinder af Kroner løbe bort i Grøfterne. Stod det klart for lians Bevidsthed, at hver Pot, som lober bort, er over en Øres Tab, og at Møddingens og Ajlepølens Lugt betyder en uafbrudt Afgiven af Ører og Kroner til Luften, saa vilde han sikkert ikke tøve med at søge efter Midler til at holde bedre paa sin Formue. Mangen en Gaard kunde med en overordentlig ringe Bekostning paa sin egen Mose oppløje saa megen Tørv. at den, efter at være tørret, lagt i Møddingebunden og lagvis i Møddingen, vilde forhindre, at en Draabe flod bort, eller at Luften stjal fra Møddingen. Selv paa store og iøvrigt vel indrettede Gaarde kan man see denne Ligegyldighed for Møddingens værdifuldeste Bestand- del. og som Tilgift blive ikke sjeldent de nærliggende Brønde eller Vandingssteder ved de fra Ajlepølen i l'ndergrunden sig bredende Gjødningsstoffer opfyldte af det frodigste Bacterieliv, Mennesker og Kreaturer til Fordærvelse. Og som i Møddingen saaledes gaaer det ogsaa i Stalden, en Del af Ajlen finder sit Afløb til Under- grunden, som, naar den er mættet, igjen finder Afløb til den omgivende Grund, saa at den paany kan optage Ajle. Selv om man søger at gjøre Staldgulvet nok saa tæt, vil altid en Del af Ajlen trænge ned i Undergrunden, som derved bliver et rigt Arnested for Bacterieliv og de