Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

Tørvestrøelse i Kostalde. Kn Kostald, hvor der strøes med Tørv, kan have et noget andet Udseende end en Stald, hvor der strøes med Halm. Gulvet i Baasene kan gjøres ganske vandret, da Urinen ikke skal ledes bort, ligeledes kan Grebningen og Ajlebeholderen undværes. Det, at Gulvet er vandret, byder en stor Fordel, navnlig for drægtige Dyr, fordi de paa en vandret Flade faa en fuldkomnere Hvile end paa et Skraaplan, ligesom vi ikke hvile fuldkomment, naar vi sidde paa et skraat Sæde eller ligge paa et skraat Leje. Alt, hvad der allerede er sagt om ren Staldluft o. 8. V., gjælder naturligvis ogsaa for Kostalden. Angivelserne af, hvor megen Tørv der bruges, ere meget forskjellige. 8 Pd. pr. Ko og Dag vil være pas- sende, naar man har et godt, tørt og stærktsugende Materiale. Paa Kreuzberg ved Berlin er der en Mælke- kuranstalt indrettet til 250 Køer, for Tiden besat med 80 Køer, som daglig hver faa 8 Pd. Tørvestrøelse. Da en Del af Kurgjæsterne nyde Mælken i selve Stalden, maa Luften være ren og lugtfri, og dette har der været Foranledning’ til at bruge Tørvestrøelse. Tørvelaget under Køerne er c. 2'/2 " tykt. Bag Køerne er der ligesom i Grosse Berliner Pferdebahns Stalde anbragt et