Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

51 for Øje, at jo større Stykker, man kan faa tørret, desto bedre. Efter at Tørven er skaaret. tørres den paa sædvan- lig Maade ved at sættes op i smaa Stakke og kjøres, saåsnart den er tør, til Skurene. Denne Kjørsel kan ske ad transportable Markjernbaner, som i de senere Aar ere bievne meget billige. Tørvens Behandling, öfter at den er kommen under Tag, er et Vinterarbejde og bestaaer i, at man river de store Stykker itu til Småstykker, sigter Støvet fra og presser Tørven i Baller. Sønderrivningen er nødvendig, for at Dyrenes Leje kan blive blødt, og for at Tørven lettere kan blande sig med Møddingens andre Bestanddele og med Jorden og altsaa hurtigere formuldne. Den i Reglen anvendte Maskine kaldes i Tydskland »Reisswolf«, den bestaaer af en Kasse, omsluttende en, med Jerntænder besat, roterende Valse. Den leveres af Maskinfabrikant Dolberg i Rostock i/M. i 5 Størrelser, den mindste for 250 Mark, den største for 900 Mark. Constructionen kan i det væsen- lige sees af omstaaende Afbildning. Denne Maskine er som sagt den almindeligst an- vendte, men den lider af den Fejl, at Tænderne let brækko af. naar en haard Tørv af en Hændelse kommer i Maskinen, og endvidere medfører den et stort Kraft- forbrug. Disse Fejl ere undgaaede ved en anden og fuldkomnere Construction, i hvilken Valsen bestaaer af en Række Rundsavblade med mellemliggende Træskiver. Det indsees umiddelbart, at der kræves mindre Kraft til at gjonnemskjære Tørv med Savblade end til at sønderrive den med tykke Jerntænder, og tykke maa de være, naar de ikke strax skal brække af. HvorSavblad- 4* TEKNISK FIBLIOTEK Danmarks i. ni Hüjskolö