Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

53 af Findelingen. Man finder nu, at Stykkernes Størrelse er meget forskjellig i den Strøelse, som de forskjellige Fabriker bringe i Handelen. I jo mindre Stykker Tørven sønderrives, desto mere Arbejde foraarsager det naturlig- vis, og nogle Fabriker søge i den Retning at slippe saa nemt som muligt og fremstille en Vare med saa store Stykker, at Forbrugeren ikke blot ikke faaer den fulde Nytte af Sugeevnen, men at Stykkernes Opløsning i Møddingen og i Jorden foregaaer langsommere. Da, Sønder- rivningsarbejdet er den billigste Del af Fabrikationen, er det uklogt af Fabrikanterne paa dette Punkt at søge en lille Besparelse paa Bekostning af Varens Godhed. Ved Sønderrivning opstaaer der en Del Støv, som maa sigtes fra, da man for Renligliedens Skyld i Staldene maa strø med saa støvfrit Materiale som muligt. Saa- længe Strøelsen er tør, kan Støvet i Staldene være skade- ligt for Dyrenes Aandedrætsorganer, og naar det er blevet vaadt, danner det en mudret Masse. Man seer derfor jevnlig den Fordring, at Strøelsen skal være støv- fri, ligesom man kan læse, at Fabrikerne tilbyde støvfri Tørvestrøelse. Bogstavelig taget vil man imidlertid al- drig finde støvfri Tørvestrøelse, fordi det er praktisk taget umuligt at sigte Støvet aldeles fra Strøelsen, og fordi der. selv om dette var skeet, igjen vilde danne sig Støv ved Tørvens Sammenpresning til Baller, ved Trans- porten og vod Ballernes Opløsning i Staldene. Men kan man ikke faa virkelig støvfrit Materiale, saa gjælder det om at faa saa lidt Støv som muligt, og ogsaa i denne Henseende spare nogle Fabrikanter paa urette Sted, da Sigtningen ikke foraarsager store Omkostninger. Det frasigtede Støv finder Afsætning til Brug i Latrin- gruber og Closetter. Hvor meget Støv der sigtes fra,