Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

56 Baller og Landmanden saa leilighedsvis, naar han ikke har andet Arbejde for sine Folk, med smaa Maskiner selv besørgede Tørvens Sønderrivning og Sigtning. Han behøvede saa ikke at erstatte Fabriken Udgifterne ved dette Arbeide, og han selv vilde kunne gjøre det langt billigere ved heri at have Beskjæftigelso for sine faste Folk til Tider, hvor der ikke er andet at gjøre paa Gaarden. Raisonnementet • or bestikkende, mon ikke rigtigt. Fabrikernes Omkostninger ved Sønderrivning og Sigtning ere kun smaa, af alt Maskinarbejdet er Presningen det. der foraarsager Hovedudgiften; der vilde altsaa kun kunne spares meget lidt, da Presningen for Transportens Skyld er nundgaaelig, og hvad der vilde spares i Sønderrivning og Sigtning, vilde igjen sættes til ved Presning, da Presning af de hele Tørv er vanskeligere end af de sønderrevne. Hvor der er fremkommet Klager over den fra Fabrikerne leverede Tørvestrøelse, har det været fugtigt Materiale, som har fremkaldt dem. og heri ligger hele Fabrikationens svage Punkt. Ved at lade Sol og Vind besørge Torringen kommer der noget variabelt og usikkert ind i Fabrikationen, som naturligvis maa frem- kalde Klager. Betingelsen for en Tørvemoses Dannelse er et tempereret fugtigt Klima, og et saadant Klima vanskeliggjør paa alle Moser Tørvens Tørring. Fabrikatet er ikke dot ene Aar saa tørt som det andet, og Consumenterne klage med Kette, naar de faa fugtig Strøelse; den er ikke blot, naar Fabriken tager den betalt efter Vægt, direct© dyrere, men ogsaa dyrere i Fragt og udretter mindre i Stalden. Man har derfor foreslaaet at emancipere sig fra Vind og Vejr, ved kunstig Tørring, idet man først presser en stor De] af