Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

58 slugt en betydelig Sum. uden at det forto til noget Resultat, opgaves Forsøgene. De strandede paa, Vanskeligheden ved at faa den sidsto Del af Vandet fordampet, og Hovedfejlen, som blev begaaet, var vistnok, at Tørven ikke blev holdt i Bevægelse i den Luft, i hvilken den skulle tørres, men at man kun opvarmede Tørven. For at nemlig' Luften kan komme til at virke paa alle Tørvens Overfladspunkter, er det vistnok nødvendigt stadig at holde denne i Bevægelse frit svævende i Luften. C. v. Feilitzen liar udfort nogle interes- sante Forsøg med Hensyn til Virkningen af kunstig Tørring. Ved første Førsøg toges: a) lufttørret uformuldnet Sphagnunitørv, b) samme Slags Tørv tørret ved 100° C., c) do.' do. presset og derpaa tørret ved 100 ° C. Medens den lufttørrede Tørv strax igjen fyldtes med Vand, da den blev lagt deri, flød den kunsttørrede oven- paa. Efter 4 Døgn undersøgtes det, hvormeget Vand, der var opsuget af Tørven: a .) vandfri Prøve optog 16.66 G. sin ogen Vægt Vand Prøve med 20 °/0 Vand ,, 13.13 do. do. b) vandfri Prøve „ 9.16 do. do. Prøve med 20 °/0Vand ,, 7.13 do. do. <•) vandfri Prøve ,, 9.16 do. do. Prøve med 20 °/0 Vand „ 7.13 do. do. 2det Forsøg: a) lufttørret, b) opvarmet til 70 ° C. NB. on anden Slags Tørv end i første Forsøg: a) vandfri Prøve optog 26.07 G. sin egen Vægt beregnet med 20 °/0 Vand „ 20.65 do. b) vandfri Prøve „ 20.04 do. beregnet med 20 % Vand „ 14.60 do.