Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

Forfatter: O. Jünger

År: 1890

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 88

UDK: 622.331

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
68 Frøets Spireevne. En anden Ulempe er, at man paa Retiraderne faaer den ubehagelige Carbol- eller Chlor-Lugt, medens man med Tørven opnaaer at være fri for al Lugt. Ogsaa til Benyttelse i Closetter egner Tørven sig udmærket. Do almindelige Luftclosetter ere langtfra tilfredsstillende, de udbrede ofte stærk Lugt i Lejlighederne, og Tømningen er højst ubehagelig; den besørges i Kjøbenhavn af Tjenestepigerne, som bære Closetspanden ned i Gaarden og tømme den i de der anbragte Beholdere. Da denne Nedbæren og Tømmen er en meget ubehagelig Bestilling, som det er ganske naturligt, at Pigerne helst udføre, naar det er bleven mørkt, og skynde sig med at faa overstaaet, skeer den ofte roenet skødesløst, saa at en Del af Spandens Indhold spildes ved Siden af Gaard- beholderen, og saaledes kan inficere Grunden. Disse Ulemper er man helt fri for, naar man strøer Tørvemel i Closetterne. Da Spandens Indhold, naar det er blandet med Tørvemel, hverken lugter ilde eller seer væmmeligt ud, kan Nedbæring og Tømning godt ske om Dagen og uden Hastværk. Omendskjøndt Closetspandene hurtigere fyldes, altsaa hyppigere maa tømmes, ville vist de fleste Piger foretrække Tørveclosetterne af de nævnte Grunde. Man kan benytte ethvert Closet som Tørvecloset ved efter hver Defæcation at heldc en Skuffe fuld Torve- mel ned i det, men bedre er det, naar Closettet selv besørger Tørvestrøningen. Paa Industriudstillingen i Kjø- benhavn 1888 saaes flere Constructioner af selvstrøende Tørveclosetter. Tørvemelet, som maa være tørt, anbringes i en Kasse, som danner Closettets Ryg. Den automatiske Strøning kan ske paa forskjellige Maader, ved at man rejser sig fra Sædet, ved at Laaget lukkes, eller ved at