Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse
Forfatter: O. Jünger
År: 1890
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 88
UDK: 622.331
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
Stuens Beboere. Jeg har i 8 Dage paa den beskrevne
Maade benyttet en Spand, uden at der optraadte Spor af
Lugt. Naar Lægerne vilde anvende dette simple Middel,
kunde de hos uformuende Syge bidrage meget til at holde
Luften ren i Sygestuen. Det gjælder om, at Fæcalierne
altid ere dækkede; tømmer man en Spand med Fæcalier,
saa at Partier af disse blive blottede, saa optræder strax
Ammoniaklugten, og man maa saa igjen dække med
noget Tørvemel. Dette maa man ikke opfatte som en
Opfordring til at ophobe Fæcalierne i Beboelsesstuer.
Det et naturligvis altid det rigtigste at fjerne dem saa
hurtig som muligt, Randet er kun givet for saadanne
Forhold, hvor Familien beboer et enkelt Rum, og hvor
Fæcaliernes hurtige Fjernelse ikke kan opnaaes. Hvor
Lægen ikke kan opnaa det Bedste, nemlig, at Defæcationen
foregaaer udenfor de beboede Rum, eller at Fæcalierne
strax fjernes, der vil det næstbedste, nemlig, at han
indskrænker deres Skadelighed, være paa sin Plads.
Et Spørgsmaal, som stadig staaer paa Dagsordenen
i de større Byer, er Overgangen til et bedre System for
de menneskelige Affaldsstoffers Bortskaffelse, og af de
Systemer, som ere komne i Forslag, maa Vandcloset-
systemet anses for det fuldkomneste. Fæcalierne fjernes
øjeblikkelig efter Stolgangen, hvilket i hygiejnisk
Henseende er det bedste, og Fæcaliernes Anvendelse i
Landbruget er ikke udelukket. Men dette Systems Ind-
førelse har sine Vanskeligheder, det forudsætter et
Kloaksystem, som i mange af vore Byer ikke findes;
det kræver store Masser af Vand, og endelig er An-
læget dyrt. Derfor vil der sikkert hengaa. adskillige
Aar, førend Flertallet af vore Byer ere gaaet over til
Vandclosetsystemet. Men det er derfor ikke nødvendigt