Om Tørvs Anvendelse
Som Staldstrøelse Og Til Byens Renholdelse

83 Politiforskrift, at der skal strøes Tørv i Gruberne, hvor saadanne findes. Tømningen og Pasningen af Tørve- closetterne er i Hænderne påa private Entrepreneurer, som opstille ('losetter, besørge Fyldningen med Tørv og den regelmæssige Afhentning. Denne skeer om Dagen i aabne. Vogne. Den fulde Closetspand, som (lækkes med et Laag, sættes paa Vognen, og en tom ren Spand sættes i Closettet istedetfor. Tørvemelet bringes ind i Husene i de rene Spande og fyldes paa Closettet. For hver fuld Spand, som bæres ud, fyldes en halv Spand Tørvemøl paa Closettet. Hele Behandlingen ør saa lugt- fri, at de fleste Forbigå aende ikke ane, hvad der fore- gaaer. Latrinmassen lagres udenfor Byen, hvor der yderligere tilsættes Tørvemel. For Tømning, Paafyldning og Pasning betales der aarlig til Entrepreneuren tor 1 Closet 10 Ivr. 67 Øre, for 2 dosetter 17 Kr. 77 Øre og for hvert følgende Closet i et Hus 5 Kr. 33 Øre. Latringjødningen faaer han af Landmændene betalt med 28 Øre pr. 100 Pd. Entreprenonrerne synes at gjøre gode Forretninger. Dette Exenipel, som er anført, fordi Brunsvig er et af de faa Steder, hvor der i større Maalestok er gjort Erfaringer med Tørvesystemet, beviser rigtignok ikke, at Tørverenovationen kan give Byerne et Overskud, men det er heller intet Bevis derimod, da Renovationen i Brunsvig som sagt besørges af nogle faa private Entrepreneurer, og man jo ikke veed, hvor meget de tjene. I Skolerne have de automatiske Closetter ikke vist sig anvendelige, fordi Børnene finde Fornøjelse i at aabne og lukke Laaget, indtil hele Tørvebeholdningen er udtømt. Derfor ere Skoleretiraderne indrettede saa- ledes. at en af Skolens Funetiona'rer efter hvert Frikvarter 6*