Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

90 kommer ofte. Træ, der staar længe i Skoven, faar en rød- lig Farve, og ved at dampes kan Bøgetræ blive smukt kødrødt, næsten mahognifarvet. Tager ikke særlig godt mod Bejdse og Politur. Haardheden er fuldt saa stor som hos Eg, Trykfastheden ligeledes stor. Træet kløver som öltest let og glat. Dette gælder dog ikke om Rodenden, hvis Kløvnings- fasthed og Haardhed er meget stor; vrange Bøge kløver vanske- ligt og med et ujævnt Brud; undertiden forekommer mærkelige muslede Kløvningsflader (Fig. 40). Svindet er stort, især i pe- a b Fig. 41. Forgrening af Bø- gens Topskud: a forgrenet Aarsskud, b begyndende Tvege. Maalestok 1:7. Fig. 42. Stammen af en kro- get, tveget gammel Bøg med en afbrækket Gren og talrige Knasthuller (Tude). Efter Nordal Grove. riferisk Retning (S. 38); selv tørt Træ arbejder stærkt, formo- dentlig fordi det indeholder megen Vedgummi. Bøgetræ staar sig ypperligt mod Slid og er under Vand meget varigt over for Raad, medens det raadner let i Luften og i Jordskorpen. Den indre Del af Stammen indeholder mindre Vand end den ydre. Vægtfylde 0.71; Brændkraft for ældre Træ 1, for yngre Træ snarest større; brænder jævnt og temmelig let. Barken er tynd, Barkprocenten 6. Aarringsbredden er 2—3 mm. Gavntræprocenten er i ældre Skov 40—50, undertiden niere; for det rene og rette Træ er Gavntrægrænsen sædvanlig 20 cm,