Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
tarveligere Varer. Den vigtigste Træsort, vi leverer, er Eg;
hertil kommer mindre Mængder af Bøg, som anvendes udven-
dig under Vandgangen, samt af Ask, Gran og Lærk, medens
de store Mængder Skovfyr, der bruges, ligesom en De] Pitch
pine og andet Naaletræ bliver indført, til Dels endog fra frem-
mede Verdensdele; ogsaa noget af Løvtræet er indført, og vore
Skoves Beholdninger af visse Slags Skibstræ aftager stærkere
end Forbruget. Vinterfældet Træ foretrækkes vel, især hvis
Egen er barket paa Roden og har staaet Sommeren over, men
der sælges dog ogsaa Eg, som er fældet i Barktiden, og lige-
ledes sommerfældet Naaletræ; jævnlig anvendes Træet uden al
være lagret. I de Aar, hvor Skibsfragterne er høje, kan Varerne
opnaa særdeles gode Priser og være stærkt efterspurgte, medens
de til andre Tider er næsten usælgelige. I 1905, hvor der blev
bygget mindre end i den foregaaende og den efterfølgende Tid,
var Forbruget af Eg i hele Stammer 3200 m3, i Planker og
Bræder 1900 ni3, medens de tilsvarende Tal for Bøg var 220
og 220. I Tiden 1875—79 var Tallene omtrent 4 Gange saa
store. De fleste Sejlskibe, der bygges her i Landet, er dog
endnu Træskibe, men da baade nye og mange ældre Fartøjer
udstyres med Motor, kan det enkelte Skib yde et større Arbejde
nu end før, hvorved Byggeriet en Tid er blevet indskrænket.
Baadebyggeriet er noget mindre periodisk skiftende end det
Skibsbyggeri, der leverer de egentlige Fragtfartøjer.
I Skibsskroget skelner man mellem det lige Tømmer, Krum-
tømmeret og Knætræet.
Det største Stykke lige Tømmer er Kølen, som bestaar af
tre Lag. Køltræerne, hvis Tværsnit i Regelen er rektangulært
indtil Forholdet 2 :3, er lange Stykker, undertiden over 13 m
og indtil 50 cm tykke; Tværsnit paa c. 30 X 40 cm forekommer
jævnlig, og de mindste kurante Dimensioner — bortset fra Baade-
byggeriet — er 9—10 m og c. 20x25 cm. Indvendigt i Skibet,
over Køllræerne, ligger de lige eller svagt buede Kølsvinstræer
(Fig. 58 a) af omtrent samme Dimensioner som Køltræerne, og
under Kølen anbringer man et Sliddække: Straakølen eller Saa-
ten. Til Køl forlanges sundt og stærkt Træ, men det behøver
ikke at være frit for faste Knaster, og man kan saaledes tage
Stammen højt op i Træets Krone, naar det blot har en rank
og udpræget Hovedakse. Køltræerne er sædvanlig Bøg, medens
Kølsvinet er af Eg og Straakølen af Naaletræ eller Bøg. Vore