Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
132 tarveligere Varer. Den vigtigste Træsort, vi leverer, er Eg; hertil kommer mindre Mængder af Bøg, som anvendes udven- dig under Vandgangen, samt af Ask, Gran og Lærk, medens de store Mængder Skovfyr, der bruges, ligesom en De] Pitch pine og andet Naaletræ bliver indført, til Dels endog fra frem- mede Verdensdele; ogsaa noget af Løvtræet er indført, og vore Skoves Beholdninger af visse Slags Skibstræ aftager stærkere end Forbruget. Vinterfældet Træ foretrækkes vel, især hvis Egen er barket paa Roden og har staaet Sommeren over, men der sælges dog ogsaa Eg, som er fældet i Barktiden, og lige- ledes sommerfældet Naaletræ; jævnlig anvendes Træet uden al være lagret. I de Aar, hvor Skibsfragterne er høje, kan Varerne opnaa særdeles gode Priser og være stærkt efterspurgte, medens de til andre Tider er næsten usælgelige. I 1905, hvor der blev bygget mindre end i den foregaaende og den efterfølgende Tid, var Forbruget af Eg i hele Stammer 3200 m3, i Planker og Bræder 1900 ni3, medens de tilsvarende Tal for Bøg var 220 og 220. I Tiden 1875—79 var Tallene omtrent 4 Gange saa store. De fleste Sejlskibe, der bygges her i Landet, er dog endnu Træskibe, men da baade nye og mange ældre Fartøjer udstyres med Motor, kan det enkelte Skib yde et større Arbejde nu end før, hvorved Byggeriet en Tid er blevet indskrænket. Baadebyggeriet er noget mindre periodisk skiftende end det Skibsbyggeri, der leverer de egentlige Fragtfartøjer. I Skibsskroget skelner man mellem det lige Tømmer, Krum- tømmeret og Knætræet. Det største Stykke lige Tømmer er Kølen, som bestaar af tre Lag. Køltræerne, hvis Tværsnit i Regelen er rektangulært indtil Forholdet 2 :3, er lange Stykker, undertiden over 13 m og indtil 50 cm tykke; Tværsnit paa c. 30 X 40 cm forekommer jævnlig, og de mindste kurante Dimensioner — bortset fra Baade- byggeriet — er 9—10 m og c. 20x25 cm. Indvendigt i Skibet, over Køllræerne, ligger de lige eller svagt buede Kølsvinstræer (Fig. 58 a) af omtrent samme Dimensioner som Køltræerne, og under Kølen anbringer man et Sliddække: Straakølen eller Saa- ten. Til Køl forlanges sundt og stærkt Træ, men det behøver ikke at være frit for faste Knaster, og man kan saaledes tage Stammen højt op i Træets Krone, naar det blot har en rank og udpræget Hovedakse. Køltræerne er sædvanlig Bøg, medens Kølsvinet er af Eg og Straakølen af Naaletræ eller Bøg. Vore