Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

4 denne Grænse saa højt, at vi sjældent naar den, med mindre vi endnu arbejder med gammel Naturskov, i hvilken der findes Kæmpetræer. Undtagelsesvis kan Træer hos os naa en Tykkelse af flere Meter, og fra Udlandet har man Oplysning om endnu tykkere Træer, men allerede 1 m er en for vore Forhold anselig Tykkelse, medens liere Træarter kun bliver halvt saa tykke. Ofte er det ikke en enkelt af de tre Egenskaber: Rankhed, Længde og Tykkelse, der giver Træet en særlig Værdi, men en Forening af to eller alle tre Egenskabej, altsaa: rank og tyk; rank og lang; tyk og lang; rank, lang og tyk; men ogsaa Kom- binationen rank, lang og tynd (slank) kan føre til en høj Værdi; ofte vil stor Tykkelse og lille Højde følges ad. Da Tykkelsen hyppigt særlig bestemmes som Toptykkelse, vil man sætte Pris paa, at Stammen er jævnfør o: at den kun tiltager svagt i Tykkelse nedefter. Forholdet mellem Træets Højde og dets Tykkelse i Brysthøjde (1.3 m over Jorden) kalder vi Formforholdet; det slanke Træ har et stort Formforhold, men behøver ikke derfor at være jævnført; her faar ogsaa Forholdet mellem Tykkelserne i forskellig Højde Betydning. Uden særlig Paavirkning fra vor Side vil Stammeformen forandre sig med Aarene. Tykkelsen tiltager sædvanligvis stær- kere end Højden, især hos Lystræer og Løvtræer, hvor Form- forholdet ofte begynder med al være 100 eller derover, men i gammel Skov er nede paa 60, 40, ja 30. Nogle Træarter, saasom Rødgran, har, naar vi ser bort fra Rodudløbet, i alle Aldre en Form, der omtrent svarer til Om- drejningsparaboloiden; andre nærmer sig i Begyndelsen stærkt til Kegleformen, men vokser med Aarene mere og mere ud over denne. Medens det hos Keglen er Diametrene, der forholder sig som deres Afstande fra Topspidsen, gælder Forholdet hos Paraboloiden for Grundfladerne, altsaa ogsaa for Diameterkva- draterne, hvoraf atter følger, at Diametrene forholder sig som Kvadratroden af deres Afstande fra Topspidsen. Hvis Krone- forholdet, d. v. s. Forholdet mellem Kronens Højde og den hele Stammehøjde indtil Topspidsen, er V2, vil den Del af Stammen, der findes oppe i Kronen, være Vs eller Vi, alt efter som det er en Kegle eller en Paraboloide, vi har for os, og den grenefri Stamme, Bullen, vil saaledes udgøre 7/s — 6/s eller gennemsnitlig 13/i6 eller 0.8 af den hele Stamme. Som Eksempler paa Stammeformen hos velformede Træer