Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
(5 Afstand fra Rodsnittet, ni 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I. Bøg, 30—70 cm 2.6 1.3 0.9 1.1 0.9 0.8 0.8 — — cm II. Eg, 30—70 » 2.8 1.7 1.9 1.2 1.4 1.0 — — — » III. Eg, under 50 » 2.8 1.2 1.1 0.8 0.7 0.8 0.9 0.6 0.7 » IV. Eg, over 50 » 3.9 2.0 1.4 1.3 1.1 0.8 1.5 1.1 1.2 » V. Ask, 30—70 » 2.3 1.2 0.7 0.8 0.8 1.0 1.1 — — » VI. Avnb., 30-70 » 2.6 1.2 — — — — — — — » Materialet stammer fra lollandske Skove, undtagen III—IV. der er fynske Ege. Tallene for Kævlens Tykkelse: 30, 50, 70 cm, svarer til det nederste Maal, 1 m fra Rodsnittet. Undertiden er Kravet til den store Tykkelse absolut, fordi det direkte bunder i Anvendelsen. Men som oftest har den færdige Brugsgenstand dog kun beskedne Dimensioner, og naar man desuagtet foretrækker at fremstille den af tykt Raamateriale, da skyldes det Hensyn til den indre Bygning1), der i høj Grad kan paavirke Størrelsen og Godheden af det Udbytte, Tilvirk- ningen giver. Som bekendt foregaar Væksten paa den Maade, at der hvert Aar lægger sig et Lag Ved uden om det tidligere frembragte. Paa Tværsnit viser Aarets Tilvækst sig som en Ring, Aarringen, og disse Ringe ordner sig om Marven som Centrum. Hos nogle Træarter, f. Eks. Æretræ, er Ringen meget regelmæs- sigt formet, begrænset af Cirkellinier og lige bred til alle Sider; i andre Tilfælde er Grænsen bugtet, ofte paa en for den enkelte Art ejendommelig Maade, hvilket er særlig fremtrædende hos Avnbøg, medens Bredden af Aarringen skifter fra den ene Side til den anden hos Grene og Rødder og desuden normalt bos Stammen af visse Træarter og Racer, f. Eks. hos vor almin- delige Form af Bjærgfyr. Forneden i Stammen, indtil 10—100 cm Højde, er Aarringens Form ganske uregelmæssig, og det samme gælder om højere liggende Steder, paa hvilke der sidder eller har siddet Grene og Tveger (Fig. 3). Aarringsbredden paavirkes af mangfoldige Forhold, baade vdre og indre, og den kan svinge stærkt. Under vore klimatiske Forhold vil vi kalde Træet finringet, naar Bredden er 1 mm, og sjældent finder vi Aarringsbredden 1 cm; hos Løvtræer, Lærk, Fyr og Douglasie i god Vækst vil 2—3 mm ofte forekomme, *) Angaaende Enkeltheder i Veddets Bygning henvises til den fyldige og rigt illustrerede Fremstilling i O. G. Petersen: Forstbotanik, København, 1908.