Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
(5
Afstand fra
Rodsnittet, ni 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
I. Bøg, 30—70 cm 2.6 1.3 0.9 1.1 0.9 0.8 0.8 — — cm
II. Eg, 30—70 » 2.8 1.7 1.9 1.2 1.4 1.0 — — — »
III. Eg, under 50 » 2.8 1.2 1.1 0.8 0.7 0.8 0.9 0.6 0.7 »
IV. Eg, over 50 » 3.9 2.0 1.4 1.3 1.1 0.8 1.5 1.1 1.2 »
V. Ask, 30—70 » 2.3 1.2 0.7 0.8 0.8 1.0 1.1 — — »
VI. Avnb., 30-70 » 2.6 1.2 — — — — — — — »
Materialet stammer fra lollandske Skove, undtagen III—IV. der
er fynske Ege. Tallene for Kævlens Tykkelse: 30, 50, 70 cm,
svarer til det nederste Maal, 1 m fra Rodsnittet.
Undertiden er Kravet til den store Tykkelse absolut, fordi
det direkte bunder i Anvendelsen. Men som oftest har den
færdige Brugsgenstand dog kun beskedne Dimensioner, og naar
man desuagtet foretrækker at fremstille den af tykt Raamateriale,
da skyldes det Hensyn til den indre Bygning1), der i høj Grad
kan paavirke Størrelsen og Godheden af det Udbytte, Tilvirk-
ningen giver. Som bekendt foregaar Væksten paa den Maade,
at der hvert Aar lægger sig et Lag Ved uden om det tidligere
frembragte. Paa Tværsnit viser Aarets Tilvækst sig som en Ring,
Aarringen, og disse Ringe ordner sig om Marven som Centrum.
Hos nogle Træarter, f. Eks. Æretræ, er Ringen meget regelmæs-
sigt formet, begrænset af Cirkellinier og lige bred til alle Sider;
i andre Tilfælde er Grænsen bugtet, ofte paa en for den enkelte
Art ejendommelig Maade, hvilket er særlig fremtrædende hos
Avnbøg, medens Bredden af Aarringen skifter fra den ene
Side til den anden hos Grene og Rødder og desuden normalt
bos Stammen af visse Træarter og Racer, f. Eks. hos vor almin-
delige Form af Bjærgfyr. Forneden i Stammen, indtil 10—100 cm
Højde, er Aarringens Form ganske uregelmæssig, og det samme
gælder om højere liggende Steder, paa hvilke der sidder eller
har siddet Grene og Tveger (Fig. 3).
Aarringsbredden paavirkes af mangfoldige Forhold, baade
vdre og indre, og den kan svinge stærkt. Under vore klimatiske
Forhold vil vi kalde Træet finringet, naar Bredden er 1 mm, og
sjældent finder vi Aarringsbredden 1 cm; hos Løvtræer, Lærk,
Fyr og Douglasie i god Vækst vil 2—3 mm ofte forekomme,
*) Angaaende Enkeltheder i Veddets Bygning henvises til den fyldige og
rigt illustrerede Fremstilling i O. G. Petersen: Forstbotanik, København, 1908.