Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

173 hundrede og er endnu ikke overalt fuldbyrdet. — Den moderne Handel og Samfærdselsmidlernes Udvikling gav Befolkningen let Adgang til Stenkul, og hertil kom senere i Byerne Koks og Kogegas; Magasinovne til Kul og Koks fortrængte de gammel- dags Vindovne, i hvilke man fyrede med Brænde. Den nor- diske Udstilling i København 1888 havde, saa vidt vides, ikke en eneste Jærn-Brændeovn at opvise. Paa de moderne Kom- furer, som efterhaanden vandt Indgang i Køkkenet, brugte man vel olte Brænde, men langtfra saa meget som forhen paa den aabne Arne. Fremtidsudsigterne for Brændesalg syntes meget mørke, og i Slutningen al det 19 de Aarhundrede ansaa mange Skovejere og Skovbrugere det for afgjort, at Befolkningen i Løbet af for- holdsvis kort Tid vilde gaa fuldstændig bort fra at bruge Brænde, idet man henviste til »Kullenes tekniske Overlegenhed« og gik ud fra, at de tillige var et langt billigere Brændsel end Brænde. Samtidig viste der sig en priselig Bestræbelse efter at ud- sortere saa meget Gavntræ som muligt, og Forbruget heraf steg paa flere Omraader stærkt. Endnu 1876—80 fandtes der paa Øerne store Skovdistrikter med fortrinlige Bevoksninger, som kun af- lagde V2 pCt. Gavntræ i Bøgeskovningen; for hele Landet var Procenten 2.1, og selv om alt det Gavntræ, der blev solgt paa Roden eller blev udsorteret af Klodsbunker og Favnebrænde, medregnes, blev kun 7.5 pCt. af vor Bøgeproduktion anvendt til Gavnbrug; lavest, 2.7 pCt., var Tallet i Nordøstsjælland, hvor man længst havde bevaret den traditionelle Forbindelse med Københavns Brændemarked, men selv paa et udmærket syd- sjællandsk Distrikt som Petersgaard var det omtrent samtidig kun 1.4 pCt. Kun 15 Aar senere var Bøgens Gavntræprocent steget til 17, og denne Bevægelse er siden fortsat. Ogsaa for de andre Løvtræers Vedkommende har der været en kendelig Opgang. Derimod er en stigende Del af Naaletræet blevet af- lagt som Brænde. I 1883/s4— 1887/s8 blev 43 pCt. af det større Naaletræ, fra Spir og opefter, i Nordøstsjællands Statsskove af- lagt som »Ros«, og det aarlige Tab ved, at man maatte nøjes med Udskudsvarens Pris, blev anslaaet til 160 000 Kr. Omkring 1890 blev anselige Mængder velformet sundt Grantræ slaaet op til Favnebrænde, fordi man ikke kunde sælge det som Gavntræ. Mangel paa Hugst i de midaldrende og ældre Granbevoksninger lørte til, at Rodfordærveren bredte sig stærkt, saaledes at en