Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
stigende Mængde Træ var fordærvet; i Vestjylland begyndte de
vidtstrakte Bjærgfyrplantninger at give Udbytte af Kvas og andre
Smaaeffekter.
Vanskelighederne ved Salget af Brænde førte vel ofte til
dalende Priser, men Samfærdselsmidlernes Udvikling bragte en
vis Udjævning mellem de skovfattige og de skovrige Egne, saa-
ledes at disse sidste ikke sjældent kunde sælge mere end før og
uden at nedsætte Prisen. Undertiden siges det vel, at man ikke
kan sælge det Brænde, der produceres. Saaledes hedder det
endnu 1909 i en officiel Udtalelse fra Landbrugsministeriet (se
Kultusministeriets Cirkulære af 12. Maj 1909), at »Mange Be-
voksninger i Nordsjælland trænger ti] Gennemhugning, som ikke
føres, da Produkterne [af Brænde] vil være ganske uafsættelige,
ikke fordi Priserne er for høje, men fordi Forbruget absolut er
indskrænket«. En Række milde Vintre i Forbindelse med Fi-
nanskrisen 1908 og Oldenaaret 1909 fremkaldte i mange Egne
af Landet forbigaaende Vanskeligheder. Men alt i alt har man
dog, trods Vanskeligheder og ildevarslende Spaadomme, gennem
en Menneskealder kunnet sælge næsten samme Mængde Brænde;
dette tyder paa, at Spørgsmaalet er mere sammensat, end man
en Tid har antaget, og vi maa søge at naa til en alsidig Be-
tragtning af Fremtidsudsigterne for Salget af dansk Brænde.
Vi maa danne os et Skøn om Størrelsen af den fremtidige Pro-
duktion og det mulige Forbrug, samtidig med at vi undersøger,
paa hvilken Maade og i hvilken Form Brændet helst bør til-
bydes Forbrugerne, og hvorledes de konkurrerende Brændsels-
Arter kan antages at ville optræde. Selv om vi ikke kan naa
til fuld Sikkerhed, selv om vi maa nøjes med Formodninger,
vil disse dog i hvert Fald kunne give os en Vejledning, der er
bedre end ingen, og vi maa vel erindre, at vi ikke kan skyde
Brændespørgsmaalet fra os, thi vore Skove frembringer, hvor-
ledes end Driften indrettes, en Mængde Brænde.
Da selv et ubetydeligt Misforhold mellem Tilbud og Efter-
spørgsel paavirker Brændeprisen og Brændesalget meget stærkt
(S. 56), maa vi for den enkelte Egn, med hvilken vi beskæf-
tiger os, søge at udregne Størrelsen af den aarlige Brændepro-
duktion, som derefter maa sammenholdes med Folketal, Areal
og andre statistiske Forhold. For Landets Hoveddele maa man
nøjes med følgende Betragtning: I Bøgedriften vil man paa Halv-
øen indskrænke Arealet noget, medens det formodentlig vil holde