Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

175 sig omtrent uforandret paa Øerne. Det er fortrinsvis de for Bøgen mest passende Voksesteder, man bevarer; selv paa samme Voksested bliver Bevoksningerne gennemgaaende bedre, og Drif- ten bliver alt i alt mere intensiv. Den samlede Produktion vil derfor snarere stige end dale, men samtidig vil man rimeligvis udtage mere og mere Gavntræ. Udbyttet af Eg vil tiltage be- tydeligt, men Brændemængden vil rimeligvis holde sig omtrent konstant. Udbyttet af Andre Løvtræer vil næppe forandre sig stærkt, men Brændeprocenten vil dale. Naaletræproduktionen vil tiltage stærkt, og det samme gælder om Brændemængden; dog kan vi haabe ved Fremskridt i Skovpleje og Sortering at drage en Del af Brændet over til Gavntræklassen. Med Tids- rummet 1930—40 for Øje kan vi da tænke os Tabellen S. 169 omformet saaledes: formodet aarlig Brændeproduktion c. 1930—40 Øerne Jylland Danmark Mill, m3 pCt. Mill, m8 pCt. Mill. ms pCt. Bøg 0.25 63 0.08 35 0.33 52 Eg 0.04 10 0.01 4 0.05 8 Andre Løvtræer . . 0.04 10 0.01 4 0.05 8 Naaletræ 0.07 17 0.13 57 0.20 32 I alt 0.40 100 0.23 100 0.63 100 Den svage Nedgang i vor samlede Brændeproduktion skulde herefter vedvare, men medens der er en stærk Aftagen paa Øerne, stiger Produktionen i Jylland, hvor Naaletræ bliver den vigtigste Sort Brænde. Bøgen vil kun udgøre Halvdelen af Pro- duktionen; i 1881 var Tallet V-i eller Vs. I alt vil omtrent Halvdelen af vore Skoves Udbytte være Brænde. Naar vi i den kommende Tid aarlig skal afhænde 0.6—0.7 Millioner Kubikmeter Brænde, maa vi søge at dele vore Kunder efter deres Krav til Brændets Egenskaber, Behandling, Leve- ringsmaade og Pris; paa denne Maade kan vi bedst fastholde de gamle Kunder og muligvis vinde nye. Brændet har vel visse, ved Skik og Brug fastslaaede Maal, som kendes af Køberne og passer til Ildstederne, hvorfor vi ikke bør ændre dem uden gyl- dig Grund. Men Træ behøver dog ikke at have saa bestemte Former og Dimensioner, naar det skal brændes, som naar det skal anvendes til Gavnbrug. Gennemgaaende har vor Brænde- handel i den sidste Menneskealder været alt for stærkt præget al Fortidens Tradition, og man har næppe tilstrækkeligt haft