Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
laas en betydelig Mængde Klov, der i. Eks. anvendes al Ba- gere. Bjærgfyrbrænde bestaar udelukkende af Smaasortimenter, der forekommer massevis i tyndt befolkede Egne, hvor man forhen ikke har været vant til at bruge Brænde. Aflægning og Afsætning er derfor endnu paa Forsøgets Stadium. I Udlandet här man foreslaaet at anvende slige tarvelige Smaaeflekter i Glasværker. En ikke ringe Mængde Brænde vil man i Frem- tiden faa fra tørre Stammer. Kvaset er i Regelen usælgeligt, hvor det ikke kan bundtes til Brug i Mejerier og andre Fabrikker eller under Lokomotiver. Knippel kan ligesom Kvaset sælges til Fabriksbrug, men kan dog vel ogsaa efterhaanden vinde Indgang i Landhusliold- ningen, saaledes at det bruges Side om Side med Tørv. Under- tiden kan det vist være rigtigt at aflægge Brændet i Blanding med Hegnspæle og paa den hertil passende Længde. Maaske bør man foretrække at levere Brændet som Stænger, der da kan tørres i Skoven eller at være opstil- lede luftigt; men man er ogsaa begyndt at omdanne de Stam- mer, der ikke kan sælges som Gavntræ, til Kakkelovn s brænde, som ikke bliver savet eller kløvet, men klippet itu og aflagt i Hobe af Form som en Skærvebunke. Desuden har man nogle Steder begyndt at fremstille Optændingsbrænde ved Hjælp af særlige Maskiner. I visse Henseender egner Bjærgfyr sig godt til denne Anvendelse, idet det er rigt paa Harpiks og giver en god Flammeild, men Træsorten tørrer vanskeligt, bliver let blaaskjoldet og er mindre renlig at bruge end Optændingsbrænde fremstillet af Splitved eller afbarket Grantræ. Brænde af andre Naaletræer har kun en ganske under- ordnet Betydning og vil ofte blive solgt som Indblanding i de ovennævnte Sorter. Som ovenfor nævnt medvirkede den Ændring al Ildstederne, der foregik i sidste Halvdel af det 19 de Aarhundrede, til, at mange Forbrugere opgav at bruge Brænde, og Ovnfabrikanterne synes en Tid aldeles ikke at have fremstillet tidssvarende Ovne eller Komfurer til Brænde. Paa dette Omraade der ved Dansk Skovforenings Indgriben, efter Forslag af C. H. Thymann, sket en stor Forandring, og en Række Jærnstøberier laver nu smukke, gode og billige Ovne og Komfurer, som enten er beregnede paa,