Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
Bygning, saa det kan overholdes i længere Tid og maaske yde
værdifuldt Gavntræ, maa Mærket være uskadeligt.
Hvor Skoven bestaar af Krat og af saadanne Træarter, som
efter at være afhuggede ved Jorden »skyder af Roden«, d. v. s.
fra Stubbe eller Rødder, anvender man en simpel Rodstæv-
ning, en Renhugst, forud for hvilken der maaske gaar en en-
kelt Udhugning. I Stævningsskov (Lavskov) er Udvisningen
altsaa meget simpel. Det samme gælder om Topstævning,
som dog forefalder sjældent i Skovbruget.
Derimod anvender dette i visse Tilfælde en Tophugning,
som kræver omhyggelig Udvisning af det enkelte Træ, med An-
givelse af Behandlingsmaaden, naar vort Formaal er at skanne
Omgivelserne eller selve Træet ved Fældningen.
Hvor der indblandet i Stævningsskoven og delvis ragende
op over denne findes en Overskov, bestaaende af saadanne
Træer som kan opnaa anselige Dimensioner, er Udvisningen
særlig vanskelig, men denne ejendommelige Driftsform, den
saakaldte Mel lem skov, forekommer kun yderst sjældent i Dan-
mark, og vi har saaledes ikke megen Brug for Kendskab til
dens Udvisningsteknik.
Forskellig fra Mellemskoven er den Højskov at Eg, Ask,
Fyr og andre Lystræer, hvis Jordbund er dækket af en Under-
vækst, enten Krat eller skyggetaalende Højskovstræer, f. Eks.
Bøg, Avnbøg, Æretræ, Rødgran, Ædelgran. Udvisningen i Høj-
skov med Undervækst er af en ejendommelig Natur og for-
bunden med nogen Vanskelighed. Undervæksten hindrer os
ofte i at se Kronerne paa Hovedbevoksningen og Mærkerne paa
de udviste Stammer; ved Behandlingen af træagtig Undervækst
bevarer man ikke fortrinsvis de største og bedste Træer, men
fjerner netop ofte dem, hvor de gør Skade paa Hovedbevoks-
ningen.
At hugge de største Træer og saaledes skaffe Lys for de
mindre og for Ungskoven er det ledende Princip ved Udvis-
ningen, hvor Skovdriften er Plukhugst. Her forekommer alle
Aldersklasser spredte eller i Smaagrupper mellem hverandre, og
Udvisningen kræver en omhyggelig Gennemgang af det hele
Skovstykke, saaledes at man vel først og fremmest borttager
de store, trykkende Træer, men dog ogsaa fører en Slags Ud-
hugning blandt de midaldrende og de yngre Træer, i den Hensigt