Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
 202 Bygning, saa det kan overholdes i længere Tid og maaske yde værdifuldt Gavntræ, maa Mærket være uskadeligt. Hvor Skoven bestaar af Krat og af saadanne Træarter, som efter at være afhuggede ved Jorden »skyder af Roden«, d. v. s. fra Stubbe eller Rødder, anvender man en simpel Rodstæv- ning, en Renhugst, forud for hvilken der maaske gaar en en- kelt Udhugning. I Stævningsskov (Lavskov) er Udvisningen altsaa meget simpel. Det samme gælder om Topstævning, som dog forefalder sjældent i Skovbruget. Derimod anvender dette i visse Tilfælde en Tophugning, som kræver omhyggelig Udvisning af det enkelte Træ, med An- givelse af Behandlingsmaaden, naar vort Formaal er at skanne Omgivelserne eller selve Træet ved Fældningen. Hvor der indblandet i Stævningsskoven og delvis ragende op over denne findes en Overskov, bestaaende af saadanne Træer som kan opnaa anselige Dimensioner, er Udvisningen særlig vanskelig, men denne ejendommelige Driftsform, den saakaldte Mel lem skov, forekommer kun yderst sjældent i Dan- mark, og vi har saaledes ikke megen Brug for Kendskab til dens Udvisningsteknik. Forskellig fra Mellemskoven er den Højskov at Eg, Ask, Fyr og andre Lystræer, hvis Jordbund er dækket af en Under- vækst, enten Krat eller skyggetaalende Højskovstræer, f. Eks. Bøg, Avnbøg, Æretræ, Rødgran, Ædelgran. Udvisningen i Høj- skov med Undervækst er af en ejendommelig Natur og for- bunden med nogen Vanskelighed. Undervæksten hindrer os ofte i at se Kronerne paa Hovedbevoksningen og Mærkerne paa de udviste Stammer; ved Behandlingen af træagtig Undervækst bevarer man ikke fortrinsvis de største og bedste Træer, men fjerner netop ofte dem, hvor de gør Skade paa Hovedbevoks- ningen. At hugge de største Træer og saaledes skaffe Lys for de mindre og for Ungskoven er det ledende Princip ved Udvis- ningen, hvor Skovdriften er Plukhugst. Her forekommer alle Aldersklasser spredte eller i Smaagrupper mellem hverandre, og Udvisningen kræver en omhyggelig Gennemgang af det hele Skovstykke, saaledes at man vel først og fremmest borttager de store, trykkende Træer, men dog ogsaa fører en Slags Ud- hugning blandt de midaldrende og de yngre Træer, i den Hensigt