Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

203 at gavne de bedste Former og at skaffe Plads, hvor Stillingen er for tæt. I Lystskove vil man ofte anvende en Art Plukhugst, men man overholder mange gamle affældige Træer og bevarer maa- ske med Forkærlighed en Række vrange og teknisk lidet værdi- fulde Former, medens der sædvanlig ikke lægges Vægt paa Frembringelsen af rent og ret Træ. Store Dimensioner frem- bringes jævnlig i høje Omdrifter; Renhugst anvendes sjældent. I Læbælter og Værnskove, der skal beskytte tilstødende Arealer mod Virkningen af Naturonder, lægger man Hoved- vægten paa at holde Jorden godt dækket med Skov, og Hugsten bliver derfor en meget stærk Udhugning eller en Art forsigtig Plukhugst med høje Omdrifter. Allerede hvor Skoven kun bestaar af een Træart, kræver Udvisningen, som man ser, et stort og kyndigt Arbejde, men endnu mere omfattende og vanskeligt bliver det i Blandings- skov, hvor man skal vælge og vrage mellem de forskellige Arter, ud fra et Kendskab, ikke blot til deres nuværende Ud- seende, men ogsaa til Forskellighederne i deres biologiske Egen- skaber, som faar Indflydelse paa Kampen mellem Arterne. Hvor Bevoksningen holder sig sund og uskadt, vil der sæd- vanlig intel være at udvise de første Aar efter en Hugst. Men hvor de i Kap. V omtalte Sygdomme og Ødelæggelser optræder, maa man hvert Aar foretage en Oprydningshugst, saaledes at man først og fremmest udviser alle Træer, der antages ikke at kunne leve til næste almindelige Hugst, og dernæst dem, som kan tage Skade ved al staa, eller som kan brede Ødelæggelsen til andre Træer. Udvisningen omfatter allsaa tørre Tiæei og Vindfælder, som dog ikke behøver at mærkes, fremdeles Træer der staar paa Hæld eller er knækkede, Tveger hvis ene Del er brudt af, Træer som er angrebne af Barkbiller, Honningsvamp, Fyrsvamp, m. m., og endelig spredte Rester af oprevne Bevoks- ninger. Hvor Ødelæggelsens Omfang er stort, vil Arbejdet vel sædvanlig blive udført, men Oprydning eiter mindre omfattende Beskadigelser forsømmes ofte, og herved lider særlig vore Gran- skove betydelige Tab; men ogsaa for andre Træarter, saasom Avnbøg, Æl, Weymouthsfyr, Lærk og Bjærgfyr har denne Hugst Betydning. Udvisningen kræver en omhyggelig Gennemgang af Skoven hvert Aar, men volder i øvrigt ikke Forstmanden megen Ulejlighed.