Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
Det Udbytte, der falder ved den enkelte Hugst, faas af Ta- bellen, idet man i dens første Del multiplicerer med Antallet af Aar siden sidste Udhugning, medens Hovedskovningen, hvor der ikke falder Renhugst, maa fordeles paa flere Hugster. Et Eksempel vil vise Anvendelsen: Bøgeskov, der udhugges med 3—10 Aars Mellemrum og forynges ved Selvsaaning, naar den er 100 Aar gammel, saaledes at der efter Besaaningshugsten falder to Lysningshugster og en Slutningshugst, kan antages at give ved 20 23 26 30 34 38 43 48 54 Aar 6 10 13 19 21 22 30 33 43 m3 60 67 74 82 90 100 103 106 109 Aar 47 57 57 62 58 180 140 100 60 m3. Summen af Hugsterne fra 100 til 109 Aar er 480 m8, altsaa noget mere end Hovedskovningen ved 100 Aar; Forskellen, 40 m3, er fremkommen ved Tilvækst paa den lysstillede Be- voksning. Medens det samlede Stamtal, der skal udvises fra 100 til 109 Aar, rimeligvis kun er c. 300 pr. ha, svarer de 19 m8 i det 30te Aar maaske til over 1000 Stammer. Allerede dette Tal giver os en Forestilling om, hvor meget Arbejde der er for- bundet med Udvisning i Ungskoven. Tidspunktet for Udvisningen maa helst falde saa længe forud for Fældningen, at Arbejdet kan gaa’ sin jævne, ufor- styrrede Gang, men alt for gamle Udvisningsmærker bliver let utydelige. Tidlig om Efteraaret bør man begynde med de stedsegrønne Naaletræer, og inden Løvfald stiller man alle Be- saaningshugster, da Lysforholdene bedst kan bedømmes, me- dens Træerne endnu bærer Blade, og da Opskovningen skal være tidligt forbi; samtidig kommer ogsaa Lysningshugster og anden Udvisning af Overstandere; kun hvor Undervæksten er høj og tæt, maa Udvisning af de store Træer opsættes, til Løvet er faldet, og det samme gælder om Udvisning i Mellemskoven. Mellem Løvfald og Løvspring foretages den øvrige Udvisning i Løvskov, saavel som den overvejende Del af hvad der maatte være tilbage i Naaleskov; dog udviser man syge Avnbøge, Lærke og Rødælle om Sommeren, hvor man bedst kan skelne dem fra de sunde; en Del Udvisning af Gran henlægges ligeledes til Sommertiden, hvis man fortsætter Skovningen af denne Træ-