Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

206 sort, og Udvisning af Ege, der skal afbarkes, udfører man om Foraaret, kort før Træartens Løvspring, naar Vinterens øvrige Skovningsarbejde er forbi. Hertil kommer paa alle Tider af Aaret mindre, ekstraordinære, Udvisninger som Følge af Hen- vendelser fra Købere eller uventede Muligheder for særlig gun- stige Salg. De Træer, der skal borttages, mærker man sædvanlig med Økse eller Ridsejærn. Mærkerne maa sættes nøjagtigt paa samme Side af Træerne, saaledes at de paa jævnt Terrain altid vender mod den korteste Sidelinie af Arealet, der enten kan være en hel Afdeling eller et Stykke som afskæres fra det øvrige ved Vandløb, Grøfter, Moser, Bakker og andre Hindringer for vor Færden i Bevoksningen; ogsaa ved Veje plejer man at gøre Ophold i Udvisningen. At vise ud med Solen i Øjnene er ube- kvemt. Hvis man bruger Ridsejærn, maa Stregen være bred og sættes lidt paa skraa, hvorved den bliver mere synlig, end om den var lodret. I Storskov, hvor Træerne staar vidt fra hver- andre, og Barken er ru, arbejder man mest bekvemt med Øk- sen, hvis Mærker (Blisser) tilmed er synlige i stor Afstand, medens Ridsejærnet passer bedst i Ungskoven, hvor det er vanskeligere at komme til at hugge med Økse, og hvor der er Fare for, at Arbejderne kan eftergøre Mærket, naar de fejlagtigt har begyndt at hugge et Træ eller har fældet det ene Træ over i det andet, som ikke var udvist. I Steden for Økse bruger man undertiden en Tængsel (Skarøkse), med hvilken man arbejder meget let, men som ikke kan medføres i en Lomme. Paa Træer, der skal barkes, maa Blissen eller Stregen være saa lille som muligt uden at blive utydelig, og den maa helst ikke gaa helt igennem Barken, da denne ellers sætter sig fast om Saaret. Ofte kan man fremme Udvisningsarbejdet væsentligt ved at lade en Medhjælper mærke den største Del af Træerne, paa hvilke man da kun be- høver at pege. I ældre Tid plejede man at stemple de udviste Træer paa Stamme eller Rodudløb; dette er med vore Retstil- stande i Regelen overflødigt paa større Skovdistrikter, men kan endnu have Betydning hvor Forstmanden er paa Udvisning i Skove, med hvilke han fører Tilsyn. Undertiden viser man Faldretningen ved et særligt Mærke, f. Eks. hvor Træet staar i Opvækst, ved Vandløb, Sø, Mose el. Ign. eller ved Udhegn, Jærnbanelinier, Veje og Bygninger; i andre Tilfælde maa Retningen angives, fordi Stamme eller