Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

212 Det næste Arbejde er Afkvasningen (Afgreningen, Afknast- ningen), der sædvanlig udføres med Økse, undertiden dog med Sav, Huggert eller Saks. Kvistene og Grenene maa hugges af saa glat og saa tæt ved Stammen som muligt, og paa samme Maade afkvaser man de store Grene; herved lettes den efterføl- gende Oparbejdning og Forsendelse, Varernes Udseende forbed- res, og de, der stables eller lægges i Bunker, falder bedre sam- men, end hvor Afkvasningen er udført skødesløst. Kun und- tagelsesvis bør man lade en lille Grenestump sidde, saaledes hvor Stammerne skal anvendes til Humlestager, runde Hegns- lægter og Gærdsel; undertiden hegner man emdog med unge Graner, paa hvilke alle tørre Grene lades urørte. Jævnlig hugger man ved Afkvasningen den yderste Topspids af slanke unge Stammer og lader den følge med Kvaset, men Humlerafter og Bønnestager bør aflægges med fuld Topspids, da Afkortning svækker Holdbarheden. — Paa Træer, der fældes mellem Løv- spring og Løvfald, saavel som paa stedsegrønne Træer lader man undertiden Kronen sidde et Par Uger, for at den ved sin Fordampning skal udtørre Stammen og formindske dens Til- bøjelighed til at revne, hvilket især har Betydning, naar den er afbarket, men ellers følger Afkvasningen lige efter Fældningen. Hyppig nøjes man med at fælde og afkvase Træet, men meget ofte omfatter Skovningen dog tillige en Række vigtige Arbejder: Afkortning, Udkløvning, Sortering, Sammenbringning, Stabling og Sammenlægning, som vel maa beskrives særskilt, men som delvis udføres Side om Side, sædvanlig umiddelbart efter Afkvasningen. Afkortningen udfører man som oftest med Sav; dog an- vender man Økse til de tyndeste Stammer og Grene, mod hvilke det er tilstrækkeligt at føre et enkelt Hug, og desuden paa saa- danne Steder af det tykkere Træ, hvor man ikke kan komme til med Saven. I ældre Tid huggede man almindeligt store Stammer over, idet flere skraa Hug blev førte mod hinanden, men herved spildes der meget Træ, og Varerne faar en uheldig Form. Allerede 1684 paabydes det, at »alle som noget Brænde- ved af Skovene sælger . . . skal være tilforpligtede at lade det sauge i begge Ender«. Hvad enten det er Gavntræ eller Brænde, der afkortes, maa man passe at skære lige med Saven, og ved Gavntræ af bløde Træsorter, saasom Gran, bør man sørge for, at Snittet tillige