Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

213 bliver nogenlunde glat, hvilket forbedrer Varens Udseende. De tykke Stammer korter man sædvanlig af, medens de ligger paa Jorden, og for at de ikke skal klemme om Saven, driver man en Kile ind efter den, samtidig med at man om muligt lægger kileformede Træstykker ind under Stammen paa begge Sider af Snittet. Det mindre Træ lægger man paa Bukke eller paa Brændestykker, som hæver det op fra Jorden. Store Grene af- korter man ofte lettest, medens de sidder paa Stammen. Det Brænde, der skal stables1), afkorter man paa de al- mindelige Brændemaal, som passer Køberen (Kap. XII), saaledes at man tager Overmaal, Spild og skævt Snit med i Betragtning. Den almindelige Længde vil falde mellem 60 og 100 cm, men hvor Brændet udtages som Affald mellem Gavntrælængderne, kan man (S. 180) gaa ned til 15 eller 20 Centimeter. Langt vanskeligere er det at afkorte Gavntræet paa rette Maade, da den især bestemmes ved Anvendelsen. Maaske kan man, som foran nævnt, helt undlade at afkorte Træet, altsaa sælge det aflagt i fuld Længde, men hvor Afkortning er for- nøden, kan man ofte staa sig ved at udføre den efter Køberens egen Mærkning. Hvis man ikke kan faa en saadan Vejled- ning, maa man stræbe at tage Hensyn til det paagældende Stykkes almindelige Anvendelighed og den formodede Anven- delse, saaledes at man, hvor Valget er tvivlsomt, hellere afkorter for lidt end for meget. I anden Række kommer Hensyn til Ud- bringningen af Hugsterne, til Ungskoven og til Forsendelsen; paa disse Omraader maa man vogte sig for at bringe store Ofre, da Tabet ellers let kan blive lige saa stort som Værdien al den unge Kultur, man vil skaane, og langt større end Be- sparelsen ved Udbringning og Forsendelse. Følgende Grund- regler vil i Almindelighed være rigtige: Saa vidt muligt bør man undgaa at aflægge Gavntræ, der krummer i mere end een Plan, og i Tveger afkorter man næsten altid Træet. Langtømmer af Naaletræ afkortes saaledes, at man laar den størst mulige Længde af de værdifuldeste Varer; man maa altsaa vogte sig for at afkorte alt paa samme Længde, uden Hensyn til de enkelte Stykkers Tykkelse, Form og Byg- ’) I ældre Tid kaldtes det Favnebrænde (1 Favn = 3 Alen = 188 cm), men Længden var sædvanlig 1 Alen, sjældnere l1/» eller 2 Alen. Maaske burde man nu bruge Navnet Meterbrænde om alt stablet Brænde, uden Hensyn til om Længden er større eller mindre.