Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
ning. Ved større Stammer af Løvtræ bør man korte af der,
hvor den sælgelige Tykkelse hører op. Reglerne kan derfor
kun til Dels være fælles for alle eller flere Træsorter. Det
korte Gavntræ, Snitgavn, har sædvanlig visse bestemte, ved An-
vendelsen fastsatte Længder, som nøje maa overholdes. Hvor
Grænsen mellem Gavntræ og Brænde vælges efter Knasterne,
maa man erindre, at disse normalt gaar skraat nedad ind i
Stammen, med en for den enkelte Art nogenlunde bestemt Vin-
kel. En stor Mængde Knaster i Løvtræ stammer dog ikke fra
normale Grene, men fra Tveger hvis ene Del er bleven tilbage
i Væksten og er vokset ind i den anden; disse Knaster danner
en meget spids Vinkel med Træets Længderetning og kan
strække sig gennem 1—2 m, saaledes at 2—3 Længder Gavn-
træ ødelægges helt eller delvis.
Aarlig bliver en Mængde Træ skaaret til Skamme, fordi
der mangler kyndig Vejledning ved Afkortningen. Dette hænger
sammen med Salgsforholdene i ældre Tiders Skovbrug: Ved
Bøgen, vort vigtigste Træ, var Brænde Hovedsagen, og selv
Gavntræet blev overvejende sorteret efter Tykkelsen, medens
Kævlens Form og Længde som oftest kun havde en under-
ordnet Betydning; Eg, brugeligt til Skibstømmer, blev ofte kun
afkortet ved 6—7 Tomniers Tykkelse; Granen gav heller ikke
Skovbrugeren megen Anledning til at sysselsætte sig med Af-
kortning, da Stammerne sædvanlig var rette og blev aflagte i
fuld Længde, saafremt de var sunde, medens rødmuldede Rod-
ender blev renskaarne i 6 Alens Stykker, Alen for Alen eller
paa andre faste Længdemaal.
Kævlen eller Klodsen maa helst være et lige Antal Deci-
meter plus et passende Overmaal. Det er en Fejl at afkorte paa
alt for rigeligt Maal, da man derved enten giver for stor Tilgift
eller tvinger Køberen til at betale og forsende Træ, der for ham
højst har Værdi som Brændsel. Jo kortere Træstykkerne er,
desto lettere er det i Regelen at forsende dem paa Bane eller
med Skib, men paa Vogn og Slæde kan man lettere føre de
middellange Stykker end de meget korte og de meget lange.
Gavntræ, der skal oparbejdes straks, kan nøjes med mindre
Overmaal end de Varer, der i lang Tid skal ligge urørte, og
disse bør ikke afkortes stærkere end strengt nødvendigt, da de
ellers, især naar de ikke er kløvede eller gennemskaarne paa
langs, flækker alt for stærkt. Naar Stammen opmaales og sæl-