Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
255 Skovbruget til en vis Grad formaar at sysselsætte de gamle; maaske tjener de ikke meget ved Akkord, maaske nøjes de ved strengt Arbejde med en lavere Dagløn, men de gør dog el nyttigt Arbejde og føler Glæden derved, ja i mange Tilfælde kan deres Erfaring og Paalidelighed vel bøde noget paa, at Kræf- terne svigter. Beklageligt er det, at Skovbruget har saa faa unge Arbejdere; mange Folk faar vi først, naar de er halvt ud- slidte i Landbrugets Tjeneste; de vil da sjældent naa den fulde Færdighed i at bruge Redskaber, og endnu sjældnere vil de i Kendskab til Skoven, i Kærlighed til Arbejdet kunne maale sig med dem, der fia Barneaarene har været knyttede til Skov- bruget. Først og fremmest bør vi søge at drage de unge, Alders- klassen 15—25 Aar, til Skoven, men dernæst kan vi ogsaa meget godt sysselsætte 12—15aarige Drenge nogle Timer hver eller hveranden Dag ved let og sundt Arbejde: de kan bære Kvas sammen, skære og opsætte Knippel, samle Frø og Kogler, af- tage og tilvirke Bark, gøre let Vejarbejde, foruden al de kan plante og prikle, rense Kulturer og luge Planteskoler, til Dels vel ogsaa grave og rive i Planteskolen, og disse Arbejder udfører de under Opsigt af ældre Skovarbejdere, blandt hvilke maaske deres Fader findes; de vænnes saaledes til at arbejde sammen med fremmede, uden dog at rives ganske bort fra Hjemmet, saaledes som de vilde blive, hvis de kom ud at tjene. Med god Grund lader en Del nordsjællandske Skovløbere og Hegnsmænd deres halvvoksne Sønner arbejde ude i Skoven, hellere end at sende dem ud som Tjenestedrenge straks efter at deres Skole- gang er endt. Den daglige Arbejdstid ved daglønnet Virksomhed er, naar Spisetiden regnes fra, 8—10 Timer, mindst om Vinteren, og ved almindeligt Skovningsarbejde paa Akkord arbejdes der lige saa længe; Skovbruget har gennemført en Middelarbejdstid af 9 Ti- mer, med c. 1 Times Udsving til begge Sider af Hensyn til Da- gens skiftende Længde paa de forskellige Aarstider. Dette er ikke nogen lang Arbejdsdag, naar man sammenligner med For- holdene i lignende Næringsveje, og naar man tager Hensyn til, at Skovarbejdet gennemgaaende er sundt og afvekslende, d. v. s. mindre trættende for Sjæl og Legeme end det ensformige Ar- bejde, særlig i Industrien. Man er vistnok filbøjelig til at for- korte Arbejdstiden i Skovbruget, maaske dog fuldt saa meget de Hviletider, som afbryder den og som bruges til at gaa hjem i;