Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
for Skovarbejderen, med tungt Fodtøj, er det et stort Kraftspild
at gaa mere een Gang om Dagen til og fra Arbejdsstedet.
At spise frossen Mad og dertil drikke iskoldt 01 eller at
nyde alle Maaltiderne udsat for Vejr og Vind er ogsaa lidet til-
talende, og herved fristes Arbejderne til at holde Maaltiderne i
et Hus nær ved Skoven, hvilket let medfører, at Hviletiderne
bliver for lange og desuden kan give Anledning til anden Uorden.
Fig. 117. Lüders Skovtelt. Saven, som en Skovarbejder er i Færd med at
file, er indespændt i en Filebuk, der sidder fastgjort paa Træstammen. Ai -
Lejderen bærer en Udslæbningsvest, syet af Sejldug og med Skulderstykker
af Læder. Teltet med alt Tilbehør vejer 12 kg. E. Larsen fot.
Vi gavner baade Skovbruget og Arbejderne ved at give dem
lette, flyttelige Skure eller Telte, i hvilke de kan holde Maal-
tider, søge Ly under Uvejr og opbevare Værktøj, Gangklæder
og Fødevarer.
Skurene laves bedst af savskaarne Lægter og gode Tag-
spaan; et Brædeskur bliver for tæt og bør i hvert Fald have
Ventiler, som holdes aabne i Læsiden. Endnu mere tæt end
Bræder er Tagpap. Skuret udstyres med Bord, Bænke og Knage-
række, maaske ogsaa med Kogeapparat saaledes at Folkene kan
varme medbragte Drikkevarer eller lave Kaffe til Maaltiderne.