Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

257 Medens man nogle Steder har Erfaring for, at saadanne Skure formindsker Sygedagenes Antal, fremhæves det fra anden Side, at Opholdet i de knappe, indelukkede Rum er skadeligt for Sundheden. Rimeligvis forklares Uoverensstemmelsen ved Forskelligheder i Ventilationen, men Teltet byder paa dette Om- raade vistnok de bedste Kaar. Fig. 117 viser et Skovtelt, kon- strueret af F. C. Lüders, der er saa let, at man kan bære det fra Sted til Sted og opstille det, hvor der er Læ, med Bagvæggen mod Vinden. Ved daglønnet Arbejde er det selvfølgeligt, at den fastsatte Arbejdstid maa overholdes. Men ogsaa ved Akkordarbejde maa vi forlange, at de faste Arbejdere virkelig møder, naar ikke sær- lige Forhold hindrer dem, og at de overholder en rimelig Ar- bejdstid. Vel har vi kun sjældent kostbare Lokaler, Maskiner og andet Materiel, som det gælder om at udnytte, men Opsyns- personalet sløves, naar den fulde Arbejdsstyrke, det skal tilse, ikke møder i rette Tid, og vore Beregninger over Tidspunktet for Leverancer lider Skibbrud, naar vi ikke kan gaa ud fra et vist Antal ugentlige Dagværk paa vedkommende Skovpart. Ved Arbejdets Ordning bør man i øvrigt søge at tage Hensyn til Arbejdernes Tarv; i Sneføre bør de have saa kort som muligt at gaa; den fine Tilvirkning maa ikke henlægges til korte, mørke Dage, det strengeste Arbejde ikke til den hedeste Sommer. I Vintertiden maa der tages Hensyn til Maaneskinnet; man bør tillade Arbejderne at begynde og slutte tidligere i sidste Kvarter end i første og at arbejde kortere ved Nymaane end ved Fuld- maane. Ved strengt Arbejde i Sommermaanederne burde man vistnok arbejde fra 4 til 10 om Formiddagen og fra 4 til 8 om Eftermiddagen, især naar Arbejdsskurene kunde udstyres med Sengesteder. I Udlandet overnatter Skovarbejderne ofte i Hytter, byggede af Træ og Bark, tæt ved Arbejdspladsen. Skovbrugets Lønforhold afviger fra, hvad der ellers er Skik paa Landet. Den overvejende Del, 70—80 pCt., af Skovarbejdet betales efter Akkord, og Daglønnens Størrelse har saaledes ikke stor direkte Betydning, men den betragtes ofte som et Lavmaal, under hvilket Akkordfortjenesten ikke maa komme, og som denne selv for en middeldygtig Arbejder jævnlig overskrider be- tydeligt, maaske 20—25 pCt. Timefortjenesten svinger kun lidet med Aarstiden og er paa større Skovdistrikter, med selvstændig Arbejdsstyrke, i de gamle A. Oppermann: Træ. 17