Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

258 Skovegne gennemgaaende højest om Vinteren, medens det mod- satte er Tilfældet i det Skovbrug, der grundlægges paa nøgen Jord og undertiden paa Smaadistrikter. Løse Arbejdere lønnes ikke højere end de faste. Ofte har alle luldvoksne og arbejds- føre Mænd samme Dagløn, men andre Steder har man to eller flere Lønklasser. Paa Grund af Overgangen til Metersystemet er der endnu nogen Usikkerhed i Fastsættelsen af Lønnen for Skovningsar- bejder. Følgende Tal, gældende for Tidspunktet 1912—13, giver nogle Middelstørrelser og de Grænser, inden for hvilke Lønnen i Regelen 1 1 1 1 1 1 1 svinger. Skovning af Bøg. Øre » » » » » m3 rm » » m3 » Kævler Snitgavn Klov Knippel Vragbrænde. Rafter Kvas 100 ( 80—120) 120 (110—150) 110 (100—130) 100 ( 90—120) 100 120 100 ( 90—120) (100—140) ( 80—120) Skovning af Gran 1 m3 Bjælker 60 ( 50— 80) » 1 » Spær 70 ( 50— 90) » 1 » Baand 90 ( 80—100) » 1 » Lægter 120 ( 90—130) » 1 » Stager 200 (150—250) » 1 rm Snitgavn 100 ( 80—120) » 1 » Brænde 90 ( 80—100) » Gennemsnitlig tjener en jævnt flink Arbejder ved Skovning c. 3 Kr. om Dagen, men heraf gaar en ikke ringe Del, vistnok 15—20 Øre, til Vedligeholdelse og Fornyelse af Redskaber. Dagværkets Størrelse svinger imidlertid, selv for en jævnt flink Arbejder, meget stærkt fra Sted til Sted, ja inden for en enkelt Landsdel endog i Forholdet 1:2, og Svingningerne kan kun for en mindre Del forklares ved Unøjagtighed i Opgivel- serne eller ved Forskel i Træformer, Jordsmon og Arbejdstid. Naar vi gaar til mere specielle Arbejder, saasom Tilvirkning af Sveller, Tømmer, Lægter, er Svingningerne endnu langt større. Der er her Mulighed for store og vigtige Fremskridt: Naar Ar-