Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
ham, men for at kunne foretage et saadant Skridt maa man
paa Tider, hvor der er rigeligt med ledig Arbejdskraft, midlertidig
antage saa mange nye Folk, at der er Raad til siden at vrage
enkelte af dem. Aarsagen til en saadan Afskedigelse maa hyp-
pigere søges i Mangel paa Haandelag og Opfattelsesevne eller i
Mangler af moralsk Natur end i svigtende legemlige Kræfter.
Ved at skaffe Arbejderen større Indtægt hæver man ham
økonomisk, men vi maa ogsaa stræbe at hæve ham socialt.
Hertil bidrager det, at Skovbruget har et betydeligt Antal Poster
som Hegnsmænd, Skovløbere og Opsynsmænd, der kan besættes
med dygtige og paalidelige Skovarbejdere, som derved sædvanlig
opnaar Forfremmelse til en mere anset og betrygget Stilling,
frit Hus, en fast Pengeløn, Brændsel og andre Emolumenter,
mod at de assisterer Skovfogderne ved Nummerering og Udle-
vering, men i øvrigt virker som Arbejdsformænd.
Men ogsaa for den, der kun er dygtig til sit Arbejde, bør
der være Udmærkelser, uden Hensyn til om hans Forhold i
øvrigt er mønsterværdige; det er, om man vil, Arbejdet som
Produktionsfaktor, man bør hædre. Dansk Skovforening lader
med Understøttelse af Jul. Skrikes Stiftelse afholde Arbejds-
prøver, ved hvilke de sejrende Skovarbejdere belønnes med Di-
plomer og Sølvbægre. De Præmier, der uddeles for Landboflid,
ypperlig Dyrkning af Huslodder m. m., tilfalder sædvanlig dem,
der bedst kan arbejde for sig selv, men her søger man at be-
lønne dem, der arbejder godt for andre.
Selv om Skovarbejderen kan føle sig tilfreds med sin Stil-
ling, saa længe han er arbejdsfør, trues han dog altid af Syg-
dom og andre Ulykker. Undertiden har man truffet følgende
Ordning for de faste Arbejdere, der er knyttede til Skovbruget
ved en Kontrakt: Skovarbejderen skal paa egen Bekostning være
Medlem af en Sygekasse; den Leje, som han betaler for at bo
i et af Skovens Huse, sættes paa Rente, og Beløbet udbetales
ham, eller i Tilfælde af Dødsfald hans Bo, naar han ikke mere
kan arbejde. Hvis han fratræder sin Tjeneste, fordeles det op-
sparede Beløb paa de andre faste Arbejderes Konti, eller det
anvendes efter Skovejerens Bestemmelse paa anden Maade til
Gavn for Arbejderne; under særlige Forhold kan Ejeren udbe-
tale det helt eller delvis til den fraflyttende. Ved Tjenestens
Tiltrædelse skal vedkommende indbetale en vis Sum, f. Eks.
200 Kr., der sættes paa Rente ligesom Huslejen, men modsat