Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
286 til at vippe om og stille sig paa alle fire Ben; naar den første Buk staar nogenlunde nær ved Stokkens Tyngdepunkt, vil man siden let kunne foretage Oplægningen paa den anden Buk. Undertiden anvender man tobenede Bukke, omtrent af Form som en Vej buk, ruller Stokken op og lægger den Ende af Buk- ken, der ikke har Ben, op paa et nærliggende Træ. Atter andre nøjes med at lægge Tømmerstokken op paa to Stammer eller Rundholter og hugger da lige ned for sig, staaende tværs over Stokken, medens man ellers staar ved Siden af den og hugger forbi sig. Tømmerstokken befæstes til Underlaget med Holdhager (Fig. 121c), man hugger Tværkærve ind for hver halve eller hele Meters Længde, hvis der skal borttages et tykt Lag Træ, og an- vender højst forskellige Økser. Fig. 121 d er en Bindøkse, som bruges forud for en almindelig Bredbil; /"anvendes derimod ved Afpudsningen, efter at den grove Hugning er udført med en al- mindelig Fældeøkse; e bruges alene, uden at efterfølges af nogen finere Økse; g er en svensk »Täljyxa«, der minder om e, men er langt lettere bygget. Sammenlignende Forsøg maa vise, hvilke af disse Arbejdsmaader og Redskaber man bør anvende; meget taler for at lade Stammen ligge paa Jorden, maaske endog i fuld Længde, nøjes med en let Slingning uden Afsnøring og an- vende den svenske Økseform. Hvis Stammen har en svag Bugt i een Retning, kan man følge den med Hugningen; er Bugten stærk, eller gaar den i mere end een Retning, da duer Stammen ikke til Langlømmer. Efter Slingningen fjerner man Barken fra den vankantede Del af Tømmeret, der ellers let vil blive an- grebet af Insekter. Veddets Bygning, Knasternes Størrelse og Mængde faar nær- mest kun Indflydelse paa Tilvirkningen og paa Kvaliteten af den tilvirkede Vare, ikke paa Udbyttets Størrelse. Dersom Tømmer- stokken skal have en vis Nedhagning, vil Affaldsmængden blive større af rodtykke Stammer eller kegledannede Topender end af den jævnføre grenefrie Stamme, Bullen. Ved »bedste Behugning« kan de runde afkortede Stammer svinde 50 pCt.; hvis den halve Længde skal være fuldkantet, bliver Tabet 100 (tt 2) : n eller 36 pCt., naar man regner, at Rundstokken er en Paraboloidestub, og at den er afbarket; ved stort Tømmer svarer 1 Tommes Ned- hugning til omtrent 33 pCt.; selv en temmelig svag Tildannelse giver 20—25 pCt. Svind. En jævnfør Stamme giver maaske