Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
til at vippe om og stille sig paa alle fire Ben; naar den første
Buk staar nogenlunde nær ved Stokkens Tyngdepunkt, vil man
siden let kunne foretage Oplægningen paa den anden Buk.
Undertiden anvender man tobenede Bukke, omtrent af Form
som en Vej buk, ruller Stokken op og lægger den Ende af Buk-
ken, der ikke har Ben, op paa et nærliggende Træ. Atter andre
nøjes med at lægge Tømmerstokken op paa to Stammer eller
Rundholter og hugger da lige ned for sig, staaende tværs over
Stokken, medens man ellers staar ved Siden af den og hugger
forbi sig.
Tømmerstokken befæstes til Underlaget med Holdhager
(Fig. 121c), man hugger Tværkærve ind for hver halve eller hele
Meters Længde, hvis der skal borttages et tykt Lag Træ, og an-
vender højst forskellige Økser. Fig. 121 d er en Bindøkse, som
bruges forud for en almindelig Bredbil; /"anvendes derimod ved
Afpudsningen, efter at den grove Hugning er udført med en al-
mindelig Fældeøkse; e bruges alene, uden at efterfølges af nogen
finere Økse; g er en svensk »Täljyxa«, der minder om e, men
er langt lettere bygget. Sammenlignende Forsøg maa vise, hvilke
af disse Arbejdsmaader og Redskaber man bør anvende; meget
taler for at lade Stammen ligge paa Jorden, maaske endog i
fuld Længde, nøjes med en let Slingning uden Afsnøring og an-
vende den svenske Økseform. Hvis Stammen har en svag Bugt
i een Retning, kan man følge den med Hugningen; er Bugten
stærk, eller gaar den i mere end een Retning, da duer Stammen
ikke til Langlømmer. Efter Slingningen fjerner man Barken fra
den vankantede Del af Tømmeret, der ellers let vil blive an-
grebet af Insekter.
Veddets Bygning, Knasternes Størrelse og Mængde faar nær-
mest kun Indflydelse paa Tilvirkningen og paa Kvaliteten af den
tilvirkede Vare, ikke paa Udbyttets Størrelse. Dersom Tømmer-
stokken skal have en vis Nedhagning, vil Affaldsmængden blive
større af rodtykke Stammer eller kegledannede Topender end af
den jævnføre grenefrie Stamme, Bullen. Ved »bedste Behugning«
kan de runde afkortede Stammer svinde 50 pCt.; hvis den halve
Længde skal være fuldkantet, bliver Tabet 100 (tt 2) : n eller
36 pCt., naar man regner, at Rundstokken er en Paraboloidestub,
og at den er afbarket; ved stort Tømmer svarer 1 Tommes Ned-
hugning til omtrent 33 pCt.; selv en temmelig svag Tildannelse
giver 20—25 pCt. Svind. En jævnfør Stamme giver maaske