Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

20 vil vi ved passende stærk Hugst kunne forøge Tykkelsevæksten for Bevoksningens bedste Træer med 50 pCt., og omvendt kan vi ved en lempeligere Hugst eller ved Overholdelse af Tiæei, som skygger over Ungskoven, frembringe særlig slanke Træer i denne. Vi paavirker altsaa ikke blot den enkelte Dimension, Tyk- kelsen, men ogsaa Formen, Jævnførheden og Formforholdet. Jo mere jævnt Udviklingen foregaar, desto bedre vil, alt andet lige, Tilvæksten lægge sig opefter paa Træet; ved pludselig al stilles frit bringes det ofte ind paa at danne meget brede Aar- ringe forneden, men smalle foroven; Rodudløbet skyder sig altsaa højere op paa Stammen; Formen bliver forringet, og hos nogle Træarter danner der sig tillige Vandvis. Under Væksten kan Stammen til en vis Grad retle Krum- ninger; hvor Toppen er beskadiget, kan Sideskud rejse sig, og hos en Række Løvtræer er det efter O. G. Petersens Undei- søgelser hos os endog Regelen, at Topskuddet dør bort, hvor- efter et Skud, der udvikler sig af en Sideknop, vokser opad. Men ogsaa hvor Hovedaksen tilsyneladende er uskadt, vil dens Forløb fra først af ofte være bugtet, og efterhaanden vil Træets Tilvækst udjævne disse Bugter, idet Aarringene er bredere paa Indersiden end paa Ydersiden. En saadan Stamme kan da til sidst udvendig blive næsten ganske ret, men ved den fremtidige Anvendelse vil det dog ofte være en Ulempe, at dens Indre er bugtet bygget. Helst maa Træet afkaste sine Grene naturligt, men det kan dog være nødvendigt at fremme Rensningen ved Grenekapning. Hvis Træarten danner Kerne, er det meget vigtigt, at Grenene dræbes, før denne Omdannelse begynder i deres Indre, og hvor Kernedannelsen allerede optræder, maa man save den tørre Gren af. Men ogsaa Grene uden Kerne, f. Eks. hos Ask, Avnbøg, Poppel og Gran, bør man ofte fjerne, naar de er tørre, da disse Træarter renser sig langt mindre godt end Bøgen. Det er ikke nok, at Grenen bliver overskygget og dræbt; den maa ogsaa kastes af eller tages af saa snart som muligt. Mere betænkelig, men dog undertiden nødvendig, er Borttageisen af Vandris, som særlig forekommer hos Egen, men som langtfra er lige hyppige hos alle Individer i samme Bevoksning, og som ofte fremkaldes ved fejlagtig Behandling. Undertiden kan man vel ogsaa med Fordel borttage en enkelt Tvegegren, men de fleste I ræer, som