Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
det skal føres ud og ind af Huset, der i hvert Fald maa have
Gennemkørsel. Det tørre Brænde kan sælges i Rammemaal om
Efteraaret og i Begyndelsen af Vinteren; paa andre Aarstider
kan Bygningen bruges til Barkhus, Redskabsskur og maaske
Agernskur.
Nogle Træhandlere mener, at Eg tørrer godt ved at udsæt-
tes for Virkningen af det skiftende Vejrlig. Denne Erfaring kan
vistnok forklares ved, at Egetræet bliver udladet og altsaa be-
friet for en Del af sine mest hygroskopiske Stoffer, der baade
er mest vandholdende og vandsugende; det bliver derved »mil-
dere«, tørrer lettere og optager mindre let Fugtighed af Luften,
»arbejder« altsaa under skiftende Fugtighedsforhold mindre.
Undertiden udluder man ogsaa det mere eller mindre forarbej-
dede Ved kunstigt med koldt eller varmt Vand, eller man an-
vender Vanddamp, som gør Veddet blødt og formbart. I de
egentlige Trætørringsanstalter, som dog næppe bør indrettes i
Forbindelse med Skovbruget, bliver Veddet først gennemdampet
ved c. 50° og dernæst tørret; simplere og billigere er det at
tørre Varerne, især Smaaeffekter, i et Rum, som opvarmes med
Spildedamp, og hvor den Fugtighed, Luften stadig optager af
Veddet, fortættes paa et Rørsystem, gennem hvilket der strøm-
mer koldt Vand.
Forskellig fra denne Trætørring er Røgning, som baade
udtørrer Veddet og gennemtrænger det med tjæreagtige Stoffer,
hvorved Holdbarheden forøges. Baade Træskomænd og Træsko-
fabrikker røger de færdige Varer; Genstande som Smørstaver kan
man ikke røge, da de vilde faa Afsmag og overføre den paa
S in ørret.
Sammen med en Række andre fra gammel Tid kendte
Fremgangsmaader danner Røgningen en Overgang til den mo-
derne Imprægnering. Bekendt er det, at man svider Stolper,
Pæle m. v., der skal sættes ned i Jorden. Under Forkulningen
danner der sig ikke blot et beskyttende Kullag, men ogsaa anti-
septiske Stoffer som trænger ind i Veddet, men hvis dette ikke
har været tilstrækkelig tørt, og hvis det bliver svedet for stærkt,
kan det faa saa dybe Revner, at de giver Adgang for ødelæg-
gende Organismer; særlig gælder dette om Træ, som ikke er
kløvet efter Marven. Fra gammel Tid salt er man Skibstømmer
ved at bore Huller i det og fylde dem med Kogsalt, der virker
konserverende. Kobberforhudning giver ikke blot en me-