Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
336 det skal føres ud og ind af Huset, der i hvert Fald maa have Gennemkørsel. Det tørre Brænde kan sælges i Rammemaal om Efteraaret og i Begyndelsen af Vinteren; paa andre Aarstider kan Bygningen bruges til Barkhus, Redskabsskur og maaske Agernskur. Nogle Træhandlere mener, at Eg tørrer godt ved at udsæt- tes for Virkningen af det skiftende Vejrlig. Denne Erfaring kan vistnok forklares ved, at Egetræet bliver udladet og altsaa be- friet for en Del af sine mest hygroskopiske Stoffer, der baade er mest vandholdende og vandsugende; det bliver derved »mil- dere«, tørrer lettere og optager mindre let Fugtighed af Luften, »arbejder« altsaa under skiftende Fugtighedsforhold mindre. Undertiden udluder man ogsaa det mere eller mindre forarbej- dede Ved kunstigt med koldt eller varmt Vand, eller man an- vender Vanddamp, som gør Veddet blødt og formbart. I de egentlige Trætørringsanstalter, som dog næppe bør indrettes i Forbindelse med Skovbruget, bliver Veddet først gennemdampet ved c. 50° og dernæst tørret; simplere og billigere er det at tørre Varerne, især Smaaeffekter, i et Rum, som opvarmes med Spildedamp, og hvor den Fugtighed, Luften stadig optager af Veddet, fortættes paa et Rørsystem, gennem hvilket der strøm- mer koldt Vand. Forskellig fra denne Trætørring er Røgning, som baade udtørrer Veddet og gennemtrænger det med tjæreagtige Stoffer, hvorved Holdbarheden forøges. Baade Træskomænd og Træsko- fabrikker røger de færdige Varer; Genstande som Smørstaver kan man ikke røge, da de vilde faa Afsmag og overføre den paa S in ørret. Sammen med en Række andre fra gammel Tid kendte Fremgangsmaader danner Røgningen en Overgang til den mo- derne Imprægnering. Bekendt er det, at man svider Stolper, Pæle m. v., der skal sættes ned i Jorden. Under Forkulningen danner der sig ikke blot et beskyttende Kullag, men ogsaa anti- septiske Stoffer som trænger ind i Veddet, men hvis dette ikke har været tilstrækkelig tørt, og hvis det bliver svedet for stærkt, kan det faa saa dybe Revner, at de giver Adgang for ødelæg- gende Organismer; særlig gælder dette om Træ, som ikke er kløvet efter Marven. Fra gammel Tid salt er man Skibstømmer ved at bore Huller i det og fylde dem med Kogsalt, der virker konserverende. Kobberforhudning giver ikke blot en me-