Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
338
Sømmene, c. 4000 Stkr. 4 cm Stifter pr. m2, ind i Træet, del-
imprægneres af Rust, efterhaanden som Sømmene fortæres i
Saltvandet. Gran eller Fyr faar derved en gulbrun Kappe, lig-
nende Egetræ og tykkere end Sømlængden, idet Rusten med
Tiden kan naa helt til Midten, og i denne Tilstand angribes
Træet hverken af Pæleorm eller af Pælekrebs.
Det amerikanske Princip har Ingeniør A. Poulsen anvendt
med hovedløse Zinkstifter til Lokal Metalimprægnering af
Træ, som ikke staar i Vand, men paa fugtige Steder, hvor det
delvis er udsat for at raadne. Denne Metodes Fordel er, al
den kan anvendes lokalt, kan indskrænkes til de mest udsatte
Steder, f. Eks. Telefonpælens eller Stakitstolpens Jordlinie, Jærn-
banesvellens Spigersted eller Bjælkens Lejeflade. Mere forbi-
gaaende er Virkningen af at bestryge eller koge Iræet med
antiseptiske Vædsker som Kobbersulfat, Karbolineum, Anti-
nomi in m.m.; hvis det saaledes imprægnerede Træ anvendes under
aaben Himmel eller i Vand, fordamper og udvaskes Imprægne-
ringsstoffet efterhaanden, men Behandlingen er simpel og billig,
og i mange Tilfælde gælder det kun om at beskytte Træet en
kort Tid, indtil Omgivelserne ophører at afgive Fugtighed (Tøm-
mer i nye Bygninger), eller indtil Overfladen er bleven saa tør,
at den ikke mere er nogen god Spiringsbund for Tømmersvampe
og andre ødelæggende Organismer (Hegnslægter, Tagspaan, Planke-
værker). Ganske unyttig er vistnok Behandling med det billige
Jærnsulfat, der endog kan fremme Iltningen af Veddets Kulstof-
forbindelser; desuden farver Jærnet det garvestofholdige Egetræ
blaasort, saaledes at Knaster, raadne Pletter og andre Fejl skjules.
Den moderne Imprægnering1) foregaar som oftest i særlige
Anstalter, der kun sjældent er knyttede til Skovbruget ; Produk-
tionen maa for at kunne bære sig være indrettet paa Stordrift, og
meget taler for at lade den foregaa under Statstilsyn eller endog
som Statsdrift.
Statstelegrafvæsenet saavelsom private Anlæg imprægneiei
Granstammer med Kobbersulfat, der presses ind gennem
Rodenden af den nyfældede afkortede Stamme med et Tryk af
J) Om Imprægnering findes udførligere Oplysninger i E. Suenson: Bygge-
materialier, 1911; A. Friis: Flammesikring for Træ, Straa og Væv, 1911; A. Coll-
strop: Oplysninger angaaende Imprægnering, I—V, 1900—1910; E. Thaulow:
Træ og Træets Bearbejdning, 1912; A. Poulsen: Lokal-Imprægnering for
Træ, 1906.