Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
338 Sømmene, c. 4000 Stkr. 4 cm Stifter pr. m2, ind i Træet, del- imprægneres af Rust, efterhaanden som Sømmene fortæres i Saltvandet. Gran eller Fyr faar derved en gulbrun Kappe, lig- nende Egetræ og tykkere end Sømlængden, idet Rusten med Tiden kan naa helt til Midten, og i denne Tilstand angribes Træet hverken af Pæleorm eller af Pælekrebs. Det amerikanske Princip har Ingeniør A. Poulsen anvendt med hovedløse Zinkstifter til Lokal Metalimprægnering af Træ, som ikke staar i Vand, men paa fugtige Steder, hvor det delvis er udsat for at raadne. Denne Metodes Fordel er, al den kan anvendes lokalt, kan indskrænkes til de mest udsatte Steder, f. Eks. Telefonpælens eller Stakitstolpens Jordlinie, Jærn- banesvellens Spigersted eller Bjælkens Lejeflade. Mere forbi- gaaende er Virkningen af at bestryge eller koge Iræet med antiseptiske Vædsker som Kobbersulfat, Karbolineum, Anti- nomi in m.m.; hvis det saaledes imprægnerede Træ anvendes under aaben Himmel eller i Vand, fordamper og udvaskes Imprægne- ringsstoffet efterhaanden, men Behandlingen er simpel og billig, og i mange Tilfælde gælder det kun om at beskytte Træet en kort Tid, indtil Omgivelserne ophører at afgive Fugtighed (Tøm- mer i nye Bygninger), eller indtil Overfladen er bleven saa tør, at den ikke mere er nogen god Spiringsbund for Tømmersvampe og andre ødelæggende Organismer (Hegnslægter, Tagspaan, Planke- værker). Ganske unyttig er vistnok Behandling med det billige Jærnsulfat, der endog kan fremme Iltningen af Veddets Kulstof- forbindelser; desuden farver Jærnet det garvestofholdige Egetræ blaasort, saaledes at Knaster, raadne Pletter og andre Fejl skjules. Den moderne Imprægnering1) foregaar som oftest i særlige Anstalter, der kun sjældent er knyttede til Skovbruget ; Produk- tionen maa for at kunne bære sig være indrettet paa Stordrift, og meget taler for at lade den foregaa under Statstilsyn eller endog som Statsdrift. Statstelegrafvæsenet saavelsom private Anlæg imprægneiei Granstammer med Kobbersulfat, der presses ind gennem Rodenden af den nyfældede afkortede Stamme med et Tryk af J) Om Imprægnering findes udførligere Oplysninger i E. Suenson: Bygge- materialier, 1911; A. Friis: Flammesikring for Træ, Straa og Væv, 1911; A. Coll- strop: Oplysninger angaaende Imprægnering, I—V, 1900—1910; E. Thaulow: Træ og Træets Bearbejdning, 1912; A. Poulsen: Lokal-Imprægnering for Træ, 1906.