Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

360 overflade og Skraaninger; hvis Terrainet har Sidehældning, maa man finde en Række Skæringspunkter ved Forsøg. Fig. 144 viser en Anlægsmaaler. Man lægger den lange Side til Skraa- ningen .og aflæser Anlægget paa Buen. Ved Flytning af Jorden stræber man fortrinsvis at føre den ned ad Bakke, men i øvrigt saa kort en Vej som muligt; dog har Flytteafstanden ikke stor Betydning i Skoven, hvor man aldrig fører Jorden meget langt bort. Jord, der er rig paa orga- niske Stoffer, egner sig ikke godt til at være Underlag for en fast Vejbygning, og ved større Vejanlæg bør man derfor fjerne saavel Grønsvær som Muld og muldet Tørv fra det fremtidige Fig. 145. Wegges Skovspade. Maalestok 1 : 20. Vejareal. Ved at sprede Jorden under den tilstødende Bevoksning vil man ofte kunne fremkalde et værdifuldt Jord- bundsdække af Krat eller Opvækst; Lyngtorv og sej Græstørv kan man brænde til Aske, som anvendes til Kom- post; dyb Tørvemasse bør man skære op til Bunden, hvilket altid vil kunne betale sig og altid kan naa at blive udført, medens Dæmninger paa Tørve- grund undertiden bliver ved at synke i flere Aar. Hvor Underlaget er Dynd, bør man lægge Vejen paa Faskiner eller Træstænger (S. 373) over Dyndmassen. Undertiden lægger man paa side Ler- jorder et 5 cm Dræn af Rør eller af Sankesten midt ad Vejen, og i Lavningerne, eller paa fladt Terrain for hver 50—100 m, Ledninger ud til Siden. Den Jord, der skal afgraves, løsner man med Wegges Skov- spade (Fig. 145) og med Hakke, idet man tillige rydder de Træer, Buske og Stubbe, der findes paa Arealet; hvis Jorden er nogenlunde fri for Rødder og Sten, vil man ofte med For- del kunne pløje den op. Store Stenblokke maa man kløve med Kilei- eller sprænge (S. 371) og kan da maaske anvende Stykkerne til Stenkister og Broer, til Husbygning eller i hvert Fald til Vejbanens Befæstelse; mindre Sten samles til sidstnævnte Anvendelse og stables ved Vejliniens Rand. Kun undtagelsesvis vil Skovgrunden her i Landet være saa løs, at man straks kan læsse den med Skovl, og endnu sjældnere er den saa fast, at