Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

363 lige Veje i Omegnen frembyde tilstrækkeligt af Forbilleder eller af advarende Eksempler til Vejledning for Skovbruget. I Regelen vil man kunne nøjes med en af følgende Former for Vandled- ninger under Vejen. Hvor Vandføringen ikke er meget betydelig, bør man an- vende Rørledninger, medmindre de vilde komme til at ligge saa tæt under Kørebanens Overflade, at de var udsatte for at blive beskadigede ved Færdselen; et beskyttende Lag af Skærver, Grus og Jord paa 60 cm vil i saa Henseende byde tilstrækkelig Sikkerhed; mest udsatte er Rørene i Vejsving og -Skæringer. Bedst, men ogsaa dyrest, er saltglaserede Lerrør; de bør ligge nøjagtigt i en ret Linie; de skal vende Muffen mod den Side, hvorhen Vandet løber, og Ledningen bør have samme Fald som Grøften eller falde noget stærkere end denne (Fig. 147). Hvis Jorden ikke er fast, maa de lægges paa et Underlag af Ler og Stænger, t som hviler paa nedrammede Pæle. Billigere end saltglaserede Lerrør X er Cementrør, hvis Varighed imid- lertid er omstridt; sandsynligvis paavirkes den saavel af Vandets ... . . 1 lig. 148. Profil af Vejspor med Strømningshastighed Og kemiske aaben Faskingrøft. Efter P. Wegge. Sammensætning som af Cementens Beskaffenhed og Rørenes Lagring. Endnu billigere end Cement- rør er almindelige Drænrør, som man ofte meget godt kan an- vende paa Biveje. De er imidlertid letbrændte og derfor yderst ved Vejkanten udsatte for at fryse itu; her anbringer man da glaserede Rør eller en lille Stenkiste, bygget af tre flade Sten. Maaske burde man prøve at faa Drænrør, der var brændte lige saa stærkt som helbrændte Mursten. Undertiden kan man med Fordel i Steden for een stor Ledning bygge mange smaa, dan- nede af almindelige flade Drænrør. Hvor der findes Væld langs den Side af Vejen, som vender op mod Bakken, kan man samle dem i Vejgrøften ved Hjælp af Faskiner (Fig. 148) og med korte Mellemrum føre Vandet ved en Faskinledning tværs under Vejbanen, ned mod Dalen; hvis Jorden er rig paa Sten af passende Størrelse, 5—15 cm, kan man med Fordel anvende dem som »Stenfaskiner« i Steden for Faskiner af Ris, der let køres sammen, særlig hvor Ledningen ligger saa højt, at Dæklaget ikke kan blive passende tykt.