Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
373
trent 16 rn3 pr. 100 m Vej, og Varigheden kan være betydelig,
naar Jorden er Ler eller Tørv. Paa disse Steder bør man dog
ofte anvende Grankvas eller Faskiner som Underlag, og særlig
gælder det, hvor der findes Kildevæld langs Vejen i en Skraa-
ning eller en Afgravning. Man lægger c. 2.5 m lange Faskiner i
den gravede Kasse Side om Side, saa tæt som muligt, og dæk-
ker dem med Jord, idet man graver Kassen videre frem; ved
Sving lægger man to Randfaskiner; hvor der er Væld, lader man
Faskinerne gaa fra Kant til Kant af Vejen, eller man kanter
Faskinlaget med løse Ris, der lægges skraat, med Topenden
opad. Undertiden kan man faa en god og billig Vej ved at køre
Sand paa Ler og vedblive at fylde Huller og Hjulspor med Sand
saa længe, indtil Leret er mættet dermed; efter at man saaledes
har paaført 40 m3 Sand pr. 100 m Vej (Vs Læs pr. Meter) og
har faaet det kørt sammen i et Par Aar, hakker man Kørebanen
svagt op og lægger et tyndt Lag Skærver paa. Sandjord kan
man dække med Ler og derover Grus, henholdsvis 20 og 15
Læs pr. 100 m Vej, hvilket giver en fast og jævn, men noget
glat Kørebane. Paa en stejl, leret Bakke har man dækket Vejen
med et 10 cm tykt Lag Barkskrub. I Hedeegne kan man
undertiden anvende Myremalm som Skærver; andre Steder er
en Reolpløjning af Vejen tilstrækkelig, da den tillader Fugtig-
heden at synke ned og bringer et Gruslag op paa Overfladen.
I visse Egne af Vestjylland findes der righoldige Lejer af haarde
afrundede Sten, fra en Hasselnøds til et Hønseægs Størrelse, som
giver et ypperligt Vejmateriale, en Mellemform mellem Grus og
Skærver. Biveje kan man dække med omvendte Lyngtorv, der
falder godt sammen, naar de er skaarne med Lyngspade, og i
lang Tid kan danne en fast, men rigtignok noget ujævn Køre-
bane. Klittens løse Sand dækker man med Lyngtop, der kan
ligge længe uden at lade sig køre igennem.
Skraaningerne i Afgravninger og Paafyldninger trænger ofte
til at befæstes, naar man skal undgaa, at de skrider ned, især
ved Tøbrud. Om fornødent dræner man dem med Stenled-
ninger eller Risfaskiner, eller man lægger Ler paa Sandjord,
men som oftest nøjes man med at dække med Muldjord, der
klappes fast, hvorefter man tilsaar Arealet med Frø af Græsser
og Bælgplanter, 30 kg pr. ha, saaledes at Blandingen er afpasset
efter Jordarten, samtidig med at den hurtigt dækker Bunden og
siden giver en varig Grønsvær. Under særlig vanskelige Forhold