Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
373 trent 16 rn3 pr. 100 m Vej, og Varigheden kan være betydelig, naar Jorden er Ler eller Tørv. Paa disse Steder bør man dog ofte anvende Grankvas eller Faskiner som Underlag, og særlig gælder det, hvor der findes Kildevæld langs Vejen i en Skraa- ning eller en Afgravning. Man lægger c. 2.5 m lange Faskiner i den gravede Kasse Side om Side, saa tæt som muligt, og dæk- ker dem med Jord, idet man graver Kassen videre frem; ved Sving lægger man to Randfaskiner; hvor der er Væld, lader man Faskinerne gaa fra Kant til Kant af Vejen, eller man kanter Faskinlaget med løse Ris, der lægges skraat, med Topenden opad. Undertiden kan man faa en god og billig Vej ved at køre Sand paa Ler og vedblive at fylde Huller og Hjulspor med Sand saa længe, indtil Leret er mættet dermed; efter at man saaledes har paaført 40 m3 Sand pr. 100 m Vej (Vs Læs pr. Meter) og har faaet det kørt sammen i et Par Aar, hakker man Kørebanen svagt op og lægger et tyndt Lag Skærver paa. Sandjord kan man dække med Ler og derover Grus, henholdsvis 20 og 15 Læs pr. 100 m Vej, hvilket giver en fast og jævn, men noget glat Kørebane. Paa en stejl, leret Bakke har man dækket Vejen med et 10 cm tykt Lag Barkskrub. I Hedeegne kan man undertiden anvende Myremalm som Skærver; andre Steder er en Reolpløjning af Vejen tilstrækkelig, da den tillader Fugtig- heden at synke ned og bringer et Gruslag op paa Overfladen. I visse Egne af Vestjylland findes der righoldige Lejer af haarde afrundede Sten, fra en Hasselnøds til et Hønseægs Størrelse, som giver et ypperligt Vejmateriale, en Mellemform mellem Grus og Skærver. Biveje kan man dække med omvendte Lyngtorv, der falder godt sammen, naar de er skaarne med Lyngspade, og i lang Tid kan danne en fast, men rigtignok noget ujævn Køre- bane. Klittens løse Sand dækker man med Lyngtop, der kan ligge længe uden at lade sig køre igennem. Skraaningerne i Afgravninger og Paafyldninger trænger ofte til at befæstes, naar man skal undgaa, at de skrider ned, især ved Tøbrud. Om fornødent dræner man dem med Stenled- ninger eller Risfaskiner, eller man lægger Ler paa Sandjord, men som oftest nøjes man med at dække med Muldjord, der klappes fast, hvorefter man tilsaar Arealet med Frø af Græsser og Bælgplanter, 30 kg pr. ha, saaledes at Blandingen er afpasset efter Jordarten, samtidig med at den hurtigt dækker Bunden og siden giver en varig Grønsvær. Under særlig vanskelige Forhold