Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
382 Kørsel med Vogn bruges sjældent, hvor Afstanden er over 20 km, men denne Vejlængde forekommer ogsaa nogenlunde hyppigt, thi selv om Jærnbaner kommer Skoven nær, vil man dog ofte køre Varerne uden Omlæsning lige til Forbrugsstedet, især naar Vejen hertil er væsentligt kortere end Summen af Banelinien og Vejen til Station. Vore almindelige Arbejds- vogne passer godt til Kørsel af stablede Varer og til lange Stammer, naar disse ikke vejer mere end et middelstort Læs. Store Stykker paa 2500 kg eller mere kræver særlig stærke Vogne, og af lette Varer, som Kakkelovnsbrænde og tørt af- barket Naaletræ, kan man vanskelig faa Plads til en passende Vægt, naar Vognfadingen har almindelig Højde. Fjedervogne egner sig ikke til Trækørsel, de vælter let, naar Vejen er ujævn og Læsset højt, og paa lange Læs vil Træet glide ud til Siden, naar Vognen fjedrer; Baghjulene kommer da ud af Forhjulenes Spor, hvorved Vognen bliver tungere at trække og mere udsat for at køre paa Træer eller Stubbe langs Vejen. Enspændervogn kan godt bruges ved Kørsel af Klov, Stangtræ, Kvas og forskel- lige stærkere tilvirkede Varer, men den er for spinkel og Træk- kraften er for lille til, at den kan anvendes ved Transport af det store Gavntræ. Hvis Vognen skal bruges meget ved Kørsel af svære Kævler og Stammer, bør man udstyre Liggefladerne med tykt Jærnbeslag og med c. 5 cm lange Pigge, saa at Læs- set kan ligge fast, og Vognen bør forsynes med Bremse eller Hemsko. Det betaler sig at udsøge Skovens bedste Træ til Eger, Fælg og andet Vogntræ, og mange Trækørere mener, at Hjulene bør staa lodret samt have 10 eller endog 12 cm brede Fælg; men der findes dog ogsaa erfarne Mænd, som foretrækker smalfælgede Hjul med Styrt. Vejens Godhed har her stor Be- tydning; paa almindelig Bivej, tung Grusvej og fast Jordvej er de brede Fælge lettest, medens de ved Kørsel paa god Lande- vej, i meget vaad Jord og i Snesjap ikke frembyder nogen For- del, snarere det modsatte. Hvor Kørselen fortrinsvis foregaar paa Skovvej og paa Landevej, kan det betale sig at lade Vognen have en Sporvidde, 10—15 cm større end den almindelige, der er c. 105 cm; Hjulene kan da være meget høje. En Vogn som Fig. 62 vejer uden Fading 650 kg, og selv en let Arbejdsvogn med Fading vejer 400—500 kg, vore svære Skovvogne 800 kg. Genijemgaaende tager vi for smaa Læs; i Stedet for 1000—1200 kg bør vi køre c. 2000 kg ad Gangen,