Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
Kørsel med Vogn bruges sjældent, hvor Afstanden er over
20 km, men denne Vejlængde forekommer ogsaa nogenlunde
hyppigt, thi selv om Jærnbaner kommer Skoven nær, vil man
dog ofte køre Varerne uden Omlæsning lige til Forbrugsstedet,
især naar Vejen hertil er væsentligt kortere end Summen af
Banelinien og Vejen til Station. Vore almindelige Arbejds-
vogne passer godt til Kørsel af stablede Varer og til lange
Stammer, naar disse ikke vejer mere end et middelstort Læs.
Store Stykker paa 2500 kg eller mere kræver særlig stærke
Vogne, og af lette Varer, som Kakkelovnsbrænde og tørt af-
barket Naaletræ, kan man vanskelig faa Plads til en passende
Vægt, naar Vognfadingen har almindelig Højde. Fjedervogne
egner sig ikke til Trækørsel, de vælter let, naar Vejen er ujævn
og Læsset højt, og paa lange Læs vil Træet glide ud til Siden,
naar Vognen fjedrer; Baghjulene kommer da ud af Forhjulenes
Spor, hvorved Vognen bliver tungere at trække og mere udsat
for at køre paa Træer eller Stubbe langs Vejen. Enspændervogn
kan godt bruges ved Kørsel af Klov, Stangtræ, Kvas og forskel-
lige stærkere tilvirkede Varer, men den er for spinkel og Træk-
kraften er for lille til, at den kan anvendes ved Transport af
det store Gavntræ. Hvis Vognen skal bruges meget ved Kørsel
af svære Kævler og Stammer, bør man udstyre Liggefladerne
med tykt Jærnbeslag og med c. 5 cm lange Pigge, saa at Læs-
set kan ligge fast, og Vognen bør forsynes med Bremse eller
Hemsko. Det betaler sig at udsøge Skovens bedste Træ til
Eger, Fælg og andet Vogntræ, og mange Trækørere mener, at
Hjulene bør staa lodret samt have 10 eller endog 12 cm brede
Fælg; men der findes dog ogsaa erfarne Mænd, som foretrækker
smalfælgede Hjul med Styrt. Vejens Godhed har her stor Be-
tydning; paa almindelig Bivej, tung Grusvej og fast Jordvej er
de brede Fælge lettest, medens de ved Kørsel paa god Lande-
vej, i meget vaad Jord og i Snesjap ikke frembyder nogen For-
del, snarere det modsatte. Hvor Kørselen fortrinsvis foregaar
paa Skovvej og paa Landevej, kan det betale sig at lade Vognen
have en Sporvidde, 10—15 cm større end den almindelige, der
er c. 105 cm; Hjulene kan da være meget høje.
En Vogn som Fig. 62 vejer uden Fading 650 kg, og selv
en let Arbejdsvogn med Fading vejer 400—500 kg, vore svære
Skovvogne 800 kg. Genijemgaaende tager vi for smaa Læs; i
Stedet for 1000—1200 kg bør vi køre c. 2000 kg ad Gangen,