Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
384
for at køre paa; man sætter da en løs Bagvogn under og surrer
den til Topenden; men saaledes at den kan svinge frit; Vognens
bageste Del er saa at sige underløben, og den maa styres af en
Mand, som gaar ved Siden af Læsset. Store Stykker Snitgavn,
hvis Vægt kan gaa op til 200 kg, læsser man ved Hjælp af et
Lad, hvortil kan anvendes den ene Vognfjæl; almindeligt Snit-
gavn og Brænde kan en Mand løfte op over Vognfadingen; for
at skaane Vognbunden dækker man den sædvanlig med et Par
Rækker saadanne Stykker, lagte paa langs, og sætter derover de
næste skraat op mod Vognens Sider. Blandt praktiske Træ-
kørere er der forskellige Meninger om, hvorvidt Forvogn eller
Bagvogn bør læsses først, og hvor langt tilbage mellem de to
Par Hjul Læssets Tyngdepunkt skal falde1).
Almindeligt raat opskovet Træ behøver ingen Indpakning
eller anden lignende Beskyttelse, medens det er paa Vognen.
Savklodse maa dog ikke blive alt for tilsølede af Jord og Sand,
som vilde ødelægge de Redskaber og Maskiner, der bruges ved
Tilvirkningen; Ledningsmaster skal ofte leveres med uskadt
Bark (S. 135). Fine Trævarer, saasom Staver og Bræder, maa
ikke blive gnavede eller stænkede; Kakkelovnsbrænde maa ikke
blive vaadt; Trækul maa ved Forsendelse i Sække og maaske
Dækning med Presenning vogtes mod Knusning og Væde.
De største Kævler og Stammer, paa 2—5 m3, udgør vel ofte
saa tungt et Læs, at man vil køre med Firspand, indtil man
har naaet en god Landevej, men i øvrigt besørges Kørselen
med to eller een Hest for Vognen, og Størrelsen af det Læs,
som lo Heste kan trække uden at overanstrenges, afhænger ikke
blot af Vejens, Hestenes og Vognens Godhed, men, maaske endog
lige saa meget, af Kuskens Evne til at køre paa rette Maade.
Han maa forstaa at skaane Hestene, naar Tid er, men ogsaa at
anspore dem i rette Øjeblik og at faa dem til at trække sam-
men, hvilket er særlig vanskeligt, naar der anvendes Firspand,
som ikke er sammenkørte. Skaglerne bør altid være forsynede
med Hesteskaanere, hvorved man endog skal kunne forøge
Trækkraftens Nyttevirkning med 25 pCt., og vi maa søge at faa
Seletøjet tilpasset efter vort særlige Arbejde, en Opgave man
vistnok i ikke ringe Grad har forsømt.
Medens Læssene ofte er mindre, end de burde være, kører
x) Om Vogne, Læsning og Kørsel se P. Wegge: Arbejdslære, 1909.