Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
384 for at køre paa; man sætter da en løs Bagvogn under og surrer den til Topenden; men saaledes at den kan svinge frit; Vognens bageste Del er saa at sige underløben, og den maa styres af en Mand, som gaar ved Siden af Læsset. Store Stykker Snitgavn, hvis Vægt kan gaa op til 200 kg, læsser man ved Hjælp af et Lad, hvortil kan anvendes den ene Vognfjæl; almindeligt Snit- gavn og Brænde kan en Mand løfte op over Vognfadingen; for at skaane Vognbunden dækker man den sædvanlig med et Par Rækker saadanne Stykker, lagte paa langs, og sætter derover de næste skraat op mod Vognens Sider. Blandt praktiske Træ- kørere er der forskellige Meninger om, hvorvidt Forvogn eller Bagvogn bør læsses først, og hvor langt tilbage mellem de to Par Hjul Læssets Tyngdepunkt skal falde1). Almindeligt raat opskovet Træ behøver ingen Indpakning eller anden lignende Beskyttelse, medens det er paa Vognen. Savklodse maa dog ikke blive alt for tilsølede af Jord og Sand, som vilde ødelægge de Redskaber og Maskiner, der bruges ved Tilvirkningen; Ledningsmaster skal ofte leveres med uskadt Bark (S. 135). Fine Trævarer, saasom Staver og Bræder, maa ikke blive gnavede eller stænkede; Kakkelovnsbrænde maa ikke blive vaadt; Trækul maa ved Forsendelse i Sække og maaske Dækning med Presenning vogtes mod Knusning og Væde. De største Kævler og Stammer, paa 2—5 m3, udgør vel ofte saa tungt et Læs, at man vil køre med Firspand, indtil man har naaet en god Landevej, men i øvrigt besørges Kørselen med to eller een Hest for Vognen, og Størrelsen af det Læs, som lo Heste kan trække uden at overanstrenges, afhænger ikke blot af Vejens, Hestenes og Vognens Godhed, men, maaske endog lige saa meget, af Kuskens Evne til at køre paa rette Maade. Han maa forstaa at skaane Hestene, naar Tid er, men ogsaa at anspore dem i rette Øjeblik og at faa dem til at trække sam- men, hvilket er særlig vanskeligt, naar der anvendes Firspand, som ikke er sammenkørte. Skaglerne bør altid være forsynede med Hesteskaanere, hvorved man endog skal kunne forøge Trækkraftens Nyttevirkning med 25 pCt., og vi maa søge at faa Seletøjet tilpasset efter vort særlige Arbejde, en Opgave man vistnok i ikke ringe Grad har forsømt. Medens Læssene ofte er mindre, end de burde være, kører x) Om Vogne, Læsning og Kørsel se P. Wegge: Arbejdslære, 1909.