Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
401 i Sverige anvender man noget højere Tal: 1000, 800 og 750 kg. I Nordslesvig regnes Vægten for »Stammholz«, ganske vist med Vedtegningen »trocken«, at være for Eg 666—714 kg, Ædelgran, Fyr 588—625 kg, Rødgran 500—526 kg. De danske Stats- baner har stillet sig afvisende over for Skovbrugets Ønsker om Tarifering efter Maal. Skibsfragten for Kystfart er vistnok snarest dalet i Løbet af de sidste 80 Aar, hvilket forklares ved, at Sejladsen, særlig siden man har taget Motorkraften til Hjælp, foregaar hurtigere og mere sikkert nu end før, ligesom Udsigten til at faa Returfragt er steget. I Langfart, hvor forbedrede Skibskonstruktioner, der letter Betjeningen af Sejlene, gør sig stærkt gældende, viser den samme Bevægelse sig; et Sejlskib gjorde i gamle Dage sjældent mere end to Rejser om Aaret fra østsvensk Havn til England; Fragten var 1820 pr. Kbf. 50 Øre; 1908 var den kun en Fjerde- del heraf (Ekman). Flaadningsprisen er som Følge af Teknikkens Forbedring dalet stærkt Ira 1865 til 1905; paa større Elve i Sverige gaar Træet nu med en Fart af 4 km pr. Dag, medens Flaadning ud til Kysten i ældre Tid varede indtil 4 Aar. Hvor Afstanden er nogenlunde stor, koster Flaadning i Sverige kun Ve—Vio af For- sendelse med Jærnbane; f. Eks. for 200 km betaler man kun 1.8 Øre pr. Kbf. Meget vigtigt er det, at Tøbruddet kommer senere ved det øvre Løb af Elve, hvis Retning gaar fra Nord- vest til Sydøst, end ved Mundingen. — Nedgang i Transport- udgifterne har bidraget stærkt til at erobre Verdensmarkedet for det svenske Naaletræ. Arbejdets Ordning ved Transport maa for en stor Del ind- rettes efter Forholdet til den fremmede Medhjælp: Vognmand, Skipper, Jærnbane, man benytter. Hvor vi skal levere Arbejds- kraften, lønner vi den ofte efter Akkordpriser, men skal disse ikke overstige en rimelig Højde, maa vi sørge for at have et særlig uddannet, øvet Mandskab, saavel de egentlige Arbejdere som det ledende Personale, og vi maa erindre, at der er en be- tydelig Fare forbunden med Transportarbejder (S. 267). Over- arbejde er ofte uundgaaeligt og bør betales særlig højt; under- tiden maa man tillige, hvor Arbejdsstedet ligger langt fra Sko- ven, give særlige Kostpenge. Paa mange Omraader af Skovbruget gælder det om at ar- bejde efter en bestemt Plan og i samme Retning Aar efter Aar. A. Oppermann: Træ. nfi