Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
405
Man maa ikke sælge det bedste først og maa vogte sig for at
gemme de mindst efterspurgte Varer til sidst. Vurderingen, der
bør være særlig omhyggelig, hvor Auktionen holdes i Stuen,
sættes saa lavt, at der kan komme Fart i Købernes Overbud,
og at der sjældent falder Underbud, men man maa ikke ganske
vægre sig ved at modtage disse.
At hæve en Auktion, fordi Priserne er slette, vækker let
Misfornøjelse; derimod kan man lade en hel Række Numre af
en enkelt Vare udgaa; et voldsomt Uvejr kan vel tvinge os til
at afbryde Salget, men ofte falder Budene hurtigst og Opgangen
kommer villigst, naar Vejret ikke er alt for godt. Ved Salg i
Skoven maa der nødig være nummereret mere, end man er vis
paa at kunne sælge; skulde der mangle noget mod Slutningen
af Auktionen, kan man undertiden have Varer i Behold og
nummerere videre i Publikums Nærværelse, hvilket plejer at
give en livlig Omsætning. Der maa ikke sælges saa meget, at
Priserne gaar ned, thi de lader sig vanskelig hæve igen; man
maa forstaa at vise Varen frem, og man maa sørge for at have
det, vore Købere ønsker, saaledes at man endog kan blive nødt
til at hente nogle faa Numre af en manglende Vare fra en an-
den Skovpart; hvor man f. Eks. sælger Bjælker, bør der altid
være nogle Spær og Lægter. Værdifuldt Gavntræ, der er be-
stemt til eget Forbrug eller ti] at sælges underhaanden, bør
være bortført, inden Auktions-Køberne faar Lejlighed til at
se det.
Distriktsbestyreren bør selv rekvirere Auktionen hos ved-
kommende juridiske Myndigheder og bekendtgøre den for Offent-
ligheden, saaledes at han staar som den, i hvis Navn Forret-
ningen afholdes, og den der har Ret til at forlange Auktionen
hævet eller kan forlange Betaling paa Stedet, dersom Køberen er
ubekendt eller uvederhæftig. Undtagelsesvis har man tilladt
Skovbrugeren eller en anden Repræsentant for Ejeren at være
Auktionarius, men sædvanlig tilfalder dette Hverv en yngre
Fuldmægtig fra Herredskontoret, der kun alt for ofte mangler
Evne til at anspore Kunderne og til at bedømme deres Soliditet.
Konditionerne maa være klart og tydeligt affattede, men tillige
bør de i højere Grad end hidtil almindeligt stemme med For-
merne for høflig Omgangstone.
Sædvanlig indeholder Auktionskonditionerne følgende Be-
stemmelser: Varerne afhændes i den Tilstand, hvori de fore-