Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære

Forfatter: A. Oppermann

År: 1916

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 468

UDK: 634

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 488 Forrige Næste
411 vil Skovbestyreren vel sædvanlig indhente Ejerens Samtykke, før der gives Kredit. Naar Salget er foregaaet paa Betingelse af kontant Betaling, men Køberen gaar fallit, inden han har betalt, og de solgte Varer kan paavises i Konkursboet, er Sælgeren berettiget til at forlange dem tilbage, hvis Boet ikke vil betale fuldt ud. Dette gældel ogsaa, selv om der er indrømmet en ganske ringe Hen- stand med Betalingen »pr. Kontant«1). Ethvert Skovdistrikt maa sælge en detail, men de fleste Distrikter bør i vore Dage tillige sælge en gros. Hvorledes Grænsen skal drages mellem de to Salgsformer, maa afgøres ved hvert enkelt Tilfælde, idet man tager Hensyn til Bevoks- ningsforhold og Befolkningstæthed, Samfærdselsmidler og Priser. De to Former for Salget kræver forskellig Forberedelse. X ed Detailsalget er ofte en lidet vidtgaaende Sortering og Til- dannelse tilstrækkelig, ja maaske endog ønskelig, men til Gen- gæld maa man som Detailhandler være rede til at rette sig efter Køberne og være til deres Raadighed naar som helst; Auktions- dagene maa vælges med Hensyn til Egnens Torvedage og Mar- kedsdage saavelsom til Nabodistrikternes Auktionsdage, men i øvrigt paa samme Tid fra Aar til Aar, hvor der ikke er gyldig Grund til at gøre Forandring; Salg underhaanden kan ligesom Takstsalg passende henlægges til en bestemt Dag i Ugen, hvor Sælgeren da altid niaa være at træffe, men det maa besørges ogsaa til andre Tider, naar Køberen kan finde os. Man bør stadig føre alle de Varer, Forretningen plejer at sælge, og hvis der er Udsigt til, at en bestemt Vare vil slippe op, maa man i Tide stræbe ved Kultur og Hugst at forebygge Mangelen, ganske ligesom den forsynlige Købmand betids forskriver nye Varer, naar han tager de sidste frem fra Lageret. Undertiden kan vi have Fordel af at sælge den ene af to lige gode Varer, mellem hvilke Valget staar, billigere end den anden, naar denne sidste i Øjeblikket er ved at slippe op for os; i hvert Fald maa vi ikke blot sælge det, Køberen vil have, men ogsaa det vi ønsker at afhænde. Mangen Gang vil vi kunne hjælpe ham og gavne Afsætningen ved at forklare ham, hvilke Varer og hvilke Mæng- J) Ang. disse og mange andre Handelsforhold se K. Riis-Hansen: Samfunds- økonomien, 1911; Hages Haandbog i Handelsvidenskab; Lov om Køb, af 6. April 1906, udg. ved L. A. Grundtvig; Jul. Lassen: Lærebog i Obligationsrettens specielle Del, 1912.