Træ Og Andre Skovprodukter
En Fremstilling Af Skovbrugets Vare- og Handelslære
Forfatter: A. Oppermann
År: 1916
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 468
UDK: 634
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
417
Inkassationen er i Skovbruget ofte betroet til en særlig Kas-
serer, over for hvem Bestyreren da staar som en Slags Bog-
holder, der aldrig modtager nogen Indbetaling, men giver Med-
delelse om Salget, Indtægtsordre, til Kassererkontoret. Ved
Auktion og Licitation saavelsom ved de store Salg underhaanden
og efter Takst er denne Ordning meget bekvem, men Nutidens
omfattende Detailsalg kræver, at baade overordnede og under-
ordnede i Skovbruget inkasserer mindre Beløb, der fremkommer,
hvor Køberne betaler kontant. Et betryggende Kvitteringssystem
lader sig ogsaa forholdsvis let indrette, og Opbevaringen af de
rede Penge kan med Nutidens Postforbindelse begrænses stærkt,
idet man jævnlig indsender større Beløb af Kassebeholdningen,
f. Eks. 500 eller 1000 Kr., til Kassereren.
Meget vigtigt er det, at Regnskabet til enhver Tid viser,
hvorledes den enkelte Køber er stillet over for Skovdistriktet,
hvad han har modtaget, og hvad han er os skyldig.
Ved Hjælp af nye Former for Tilvirkning og Salg kan vi
ofte vinde nye Kunder, som tidligere har købt indført Træ,
men ikke mindre vigtigt er det at bevare vor gamle Kundekreds,
vort naturlige Opland. Her giver Auktionskataloger og andre
Lister over Salg os værdifulde Oplysninger; de vil kunne vise
os, om vi har et passende Antal Kunder i den Omegn, der na-
turligt er henvist til at forsyne sig fra os, og de vil fortælle os,
hvor langt bort vi undertiden kan sende Træet. Salgslisterne
giver en Fylde af Oplysninger om Bopæl, Livsstilling m. m. for
Køberne af hver enkelt Vare i hver enkelt Skov, nu og tidligere;
de hører sammen med Arbejdsregninger, Opmaalingsbøger og
Delingslister til Skovbrugets oprindelige første Haands Kilder,
hvis Værdi ofte er undervurderet. Værdifuldt Materiale til Be-
dømmelse af Egnens Udvikling og Købeevne finder vi i den offi-
cielle Statistik over Folketal, Indkomst og Formue, Skovarealer
og Tørvemoser, Indførsel af Tømmer og Træ.
Det er dog ikke blot ved slige Undersøgelser, at man kon-
soliderer sin Handelsvirksomhed: »I Forretningslivet har den
praktiske Erfaring Overvægten over den teoretiske Uddannelse«
(C. Hage), og Erfaringen lærer os, at den solide Forretning
først og fremmest er bygget paa Kundernes Tillid og Velvillie,
som vi ved enhver Lejlighed maa søge at vinde og bevare. Vi
maa vogte os meget for at sælge beskadigede eller fordærvede
Varer under Navn af friske, og har vi mod vor Villie gjort det,
A. Oppermann: Træ. 27